Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRIVATBANKENS STIFTELSE
17
ning« at holde de »betroede Midler i sikkert Gemme og Til-
svar«, saa at de paa Folio indsatte Penge altsaa maatte henligge
kontante og urørte. Der maatte ovenikøbet betales Gebyr til Ban-
ken for Opbevaringen og Nytaarsgratialer til Kasserer og Bog-
holder. Folio-Anvisninger maatte ikke lyde paa brudte Beløb, men
kun paa Mangefold af Hundrede Daler.
Som rentebærende Indlaan modtog Banken kun, udenfor helt
extraordinære Tilfælde, offentlige Midler.
I Forhold til den samtidige Udvikling af Udlandets Bank-
væsen virkede alt dette irriterende gammeldags. I 1856 var Mis-
fornøjelsens Maal da ogsaa fuldt — i hele den kjøbenhavnske Han-
delsverden var der en almindelig Følelse af, at nu kunde det ikke
længer blive saadan ved, der maatte »gøres Noget«.
Under det almindelige Indtryk heraf indgav allerede i April
Maaned (1856) C. P. P. F. Reiersen et Andragende til Regeringen
om 5 Aars Eneret paa Dannelsen af et saakaldet »credit mobitier*-
Kompagni efter fransk Mønster. Ved den Undersøgelse, som
Grosserer-Societetets Komite paa Indenrigsministeriets Anmodning
foretog af Planen, viste denne sig imidlertid at »omfatte en saa-
dan Mangfoldighed af Foretagender, at den egentlige Genstand
for den paatænkte Virksomhed næppe lader sig erkende«. »Planen
selv,« fortsætter Komiteen, »er saa løs og svævende fremsat, at
man efter samme ikke kan gøre sig nogen Forestilling, og i alt
Fald næppe en gunstig, om Foretagendets Soliditet.«
Af langt større Interesse er derimod et andet Projekt, hvorom
G. A. Gedalia & Co. faa Dage efter henvendte sig til Indenrigs-
ministeriet. Det nævnte Firma ansøgte nemlig om Fritagelsen
for Brug af stemplet Papir i alle de Forretninger, som maatte
drives af en »Handelsbank«, der ägtedes oprettet paa Aktier.
Gedalia var en af sin Tids ejendommeligste, for ikke at sige
pudsigste Personligheder. Oprindelig havde han, som han ud-
trykte sig ved en senere Lejlighed: »den Ere at være Sad’lma’er-
svend og beskeden«, men i 1849 fik han en i Vexellererfaget
2