Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

PRIVATBANKENS STIFTELSE 21 for en »samvittighedsfuld Bestyrelse« af et sligt Foretagende. Har man maaske allerede da anet, at det paagældende Firma, trods sin hidtidige Storhed, i Virkeligheden stod paa svage Fød- der? Inden Aarets Udgang var i hvert Fald Huset fallit (i. De- cember 1856). Allerede 4 Dage før Fremkomsten af det sidstnævnte An- dragende, nemlig 4. August 1856, havde imidlertid den ovenfor skildrede Sammenkomst paa »Bonne Espérance« fundet Sted. Og denne Gang var Sagen kommen paa de rette Mænds Hænder, hvad der strax viste sig deri, at den lige fra først af fik sin rette Begrænsning: i Stedet for at de hidtil fremkomne Planer havde taget Sigte paa at skabe et Institut, der paa en Gang skulde drive Banquierforretning og forskellig industriel Virksomhed, saa nøjedes man nu med det ene fornødne: at ville skabe en Bank. Just denne Begrænsning havde Grosserer-Societetets Komite jo peget paa i sin ovennævnte Erklæring af 30. Maj 1856. Og denne Gang tog da heller ikke mindre end 5 af Komiteens egne Med- lemmer, deriblandt dens Formand, umiddelbar Del i Foretagendet, nemlig A. N. Hansen, C. A. Broberg, Ludvig Holm*), E. le Maire og M. G. Melchior. Da derfor de 12 »Stiftere af Privatbanken« i Eftersommeren 1856 androg Regeringen om Ret til at udfærdige Aktier, Beviser for Indlaan, Forskrivninger for Udlaan mod haandfaaet Pant, Foliohaveres Anvisninger paa egen Folio, Recipisser, Deposito- beviser og de af Banken selv udstedte korte Vexler paa ustemplet Papir, og dette Andragende fra Indenrigsministeriet under 10. No- vember s. A. blev tilstillet Grosserer-Societetets Komite til Er- klæring, blev Modtagelsen den mildest mulige. Komiteens al- mindelige Standpunkt, hedder det i Svarskrivelsen af 24. Novem- ber s. A., var dette, »at solidt begrundede Aktieforetagender, der gaar ud paa at drive Bank- og Banquier-Förretninger, naar de ind- *) Af Firmaet Jacob Holm & Sønner.