Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
KRISEN OG DE UNGE AAR 39 Ved en Bankraads-Beslutning af 26. Oktober s. A. var det bleven besluttet at overlade til Direktionens Skøn, hvor stort et Beløb af Foliomidler der turde benyttes i Diskontering, dog ikke over 73 for November Maaned. Med Hensyn til Diskontoen blev det sam- tidig vedtaget ikke at rette sig efter den af Nationalbanken noterede Sats, men at lade Bankdirektørerne fastsætte den frit til den Størrelse, som de efter Konjunkturerne maatte anse for passende. Ved Bankens Aabning var nu Konjunkturernes Tilstand denne, at Varepriserne for en Række ledende Artiklers Vedkommende var begyndt at falde stærkt, Penge derimod omvendt var bievne særdeles dyre. Nationalbanken havde den 10. Oktober forhøjet sin Diskonto til 6 pCt. og bestemte sig samtidig til ikke at udvide sine Diskonteringer. I det aabne Marked var Rentefoden i Virke- ligheden langt højere, da Trangen til Penge var overordentlig stor. Med den Følsomhed, som næsten altid er et Særkende for Kapitalister, ønskede man dog gennemgaaende under de bevægede Forhold i Udlandet ikke at binde sine Midler for stærkt — og da den nye Bank lovede Forrentning af Folio og korte Indlaan, blev Tilstrømningen af Penge til den derfor strax særdeles rigelig. Henimod Slutningen af den første Maaned var der allerede indsat 574,000 Rdl. som Indlaan og 575,000 Rdl. paa Folio. Men lige ved Maanedsskiftet naaede den store Verdenskrise Kjøbenhavn i al sin Vildskab og Vælde. Det var gaaet med den gode Pris-Konjunktur 1849—56, som det undertiden kan gaa med et forsvarligt Isdække paa en Sø: saa længe holdt det og saa meget bar det, at man tilsidst vænnede sig til at tro, Vandet var bundfrossent. Men en skønne Dag var der mylret saa mange Mennesker og Foretagender ned paa Isen, at den pludselig brast i Sønder. Og nu gjaldt det at frelse sig i Land, hvem der kunde. Underligt nok, at Folk næsten altid bliver overraskede af en Krises Komme. Og dog er Naturloven heri let at erkende, kun at det ikke er, som det saa ofte siges: en Bølgebevægelse, altsaa