Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KRISEN OG DE UNGE AAR
39
Ved en Bankraads-Beslutning af 26. Oktober s. A. var det bleven
besluttet at overlade til Direktionens Skøn, hvor stort et Beløb
af Foliomidler der turde benyttes i Diskontering, dog ikke over
73 for November Maaned. Med Hensyn til Diskontoen blev det sam-
tidig vedtaget ikke at rette sig efter den af Nationalbanken noterede
Sats, men at lade Bankdirektørerne fastsætte den frit til den
Størrelse, som de efter Konjunkturerne maatte anse for passende.
Ved Bankens Aabning var nu Konjunkturernes Tilstand denne,
at Varepriserne for en Række ledende Artiklers Vedkommende
var begyndt at falde stærkt, Penge derimod omvendt var bievne
særdeles dyre. Nationalbanken havde den 10. Oktober forhøjet sin
Diskonto til 6 pCt. og bestemte sig samtidig til ikke at udvide
sine Diskonteringer. I det aabne Marked var Rentefoden i Virke-
ligheden langt højere, da Trangen til Penge var overordentlig
stor. Med den Følsomhed, som næsten altid er et Særkende for
Kapitalister, ønskede man dog gennemgaaende under de bevægede
Forhold i Udlandet ikke at binde sine Midler for stærkt — og
da den nye Bank lovede Forrentning af Folio og korte Indlaan,
blev Tilstrømningen af Penge til den derfor strax særdeles rigelig.
Henimod Slutningen af den første Maaned var der allerede indsat
574,000 Rdl. som Indlaan og 575,000 Rdl. paa Folio.
Men lige ved Maanedsskiftet naaede den store Verdenskrise
Kjøbenhavn i al sin Vildskab og Vælde.
Det var gaaet med den gode Pris-Konjunktur 1849—56, som
det undertiden kan gaa med et forsvarligt Isdække paa en Sø:
saa længe holdt det og saa meget bar det, at man tilsidst vænnede
sig til at tro, Vandet var bundfrossent. Men en skønne Dag var
der mylret saa mange Mennesker og Foretagender ned paa Isen,
at den pludselig brast i Sønder. Og nu gjaldt det at frelse sig i
Land, hvem der kunde.
Underligt nok, at Folk næsten altid bliver overraskede af en
Krises Komme. Og dog er Naturloven heri let at erkende, kun
at det ikke er, som det saa ofte siges: en Bølgebevægelse, altsaa