Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40 KRISEN OG DE UNGE AAR
en fysisk lovbunden Skiften, men selve Menneske-S/æ/ens rytmiske
Svingen mellem Lykkens Overmod og Vanheldets Selvopgivelse.
Lidet ligger saa dybt i Menneskets Sind som Lysten til Over-
drivelse: i Med- og Opgangstider faar derfor den overdrevne Op-
timisme, den dumdristige Lykketro hurtig og altid Overtaget, i
Mod- og Nedgangstider tager omvendt Sortseeriet og Pessimismen
Hævn og Gengæld.
Der er skrevet og fortalt saa meget om Krisen i 1857, at
den ikke her behøver nogen indgaaende Skildring. Det turde
være nok at minde om de store Træk af dens Forløb. Den
kom til Udbrud den 24. August, da den første store Fallit meldtes
i de Nordamerikanske Fristater — og i Løbet af September og Ok-
tober fulgte ca. 900 efter, deriblandt endog særdeles store Banker og
Forretninger. Fra Amerika gik Krisen som en anden Smitsot
over Atlanten til England, hvor den omtrent hærgede ligesaa galt
som i Staterne, og derfra naaede den atter i November Maaned
Hamborg. Den sprang derpaa foreløbig Danmark over og satte
sig fast i Sverige — og muligvis har dette bidraget til den rent
ud forunderlige Tryghedsfølelse, der under alt dette raadede her-
hjemme. Som Carl Bagger skriver i sit Digt om Englands-
Flaadens Opsejling i 1807, saaledes gik det ogsaa her: »man
skimted vel, men frygted’ ikke Faren«. Vi Danske synes jo over-
hovedet at have grumme vanskeligt ved at forstaa, at der kan
være noget i den store Verden, som vedkommer os — udover
at man naturligvis saa overmaade gerne vil købe vore gode danske
Landbrugsprodukter! At vort Land er et Led af en Verdens-
Organisme, har vi ondt ved i det daglige at fatte, og at der ude-
fra kan true os ligefrem Fare og Fortræd, kan vi nu slet ikke faa
i vores Hoved.
Hin Gang, i 1857, burde imidlertid den Tanke have ligget
os nær af den simple Grund, som hele vor Forretningsverden
var kendt med: at vor Kapital i saa vidt et Omfang bestod af
Kredit fra Hamborger-Huse — og om Hamborg maatte det i