Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

KRISEN OG DE UNGE AAR 41 hvert Fald kunne vides, at den stod i levende Vexelvirken med den store Verden. Baade i Kjøbenhavn og i Provinserne benyttede man i største Udstrækning Hamborgsk Blancokredit, der ydedes i Form af Vexelaccepter. Denne Tilbøjelighed var ovenikøbet bleven stærkt begunstiget af selve Nationalbanken, der paa Grund af sine ovenfor skildrede Seddelfunderings-Bestemmelser ligefrem havde Brug for Bancovexler og derfor »til Tider tog saa meget Hensyn til Kvantiteten, at man var mindre nøjeregnende med Kvaliteten.« Og i de forudgaaende overfede Aar var ogsaa saa meget Usundt skudt op herhjemme, alt paa Hamborger-Kredit, at »Kvaliteten« kun altfor ofte var mer end ringe. Skønt derfor Forholdene i Virkeligheden allerede var yderst betænkelige, da Krisen i November 1857 angreb vor store Kreditgiver Hamborg og satte Diskontoen op til 8y2 ä 10 pCt, kunde »Berlingske Tidende« endnu den 24. November give den herhjemme almindelig raadende Stemning Udtryk i de bekendte Ord: »Vi iriaa være glade, meget glade over, at Tilstanden paa vor Børs er langt bedre end i Udlandet.« Saa meget mere overvældende kom Forskrækkelsen, da man Tirsdagen den 1. December af de ankomne Hamborger-Depecher kunde læse sig til, ät man stod lige overfor et formeligt »Krach« i Elbstaden, der uundgaaelig maatte drage Kjøbenhavn med. Al For- retning standsede paa Kjøbenhavns Børs som ved et Trylleslag — Krisen havde holdt sit Indtog i Landet! »En Uindviet maatte tro, at Forsamlingen var i Færd med at drage mod en Fjende og fægte for sin Arne indtil sidste Blodsdraabe, men ikke uden Frygt for at lade Livet mod Overmagten. Sandt er det, Fjenden staar for Byens Porte, farligt nok, fordi det antages, at Ammuni- tionen mangler.« Ja, vist manglede Ammunitionen! Det blev hin 1. Decbr. ikke engang muligt at fastsætte nogensomhelst Kurs paa Børsens Hoved- papir, de 4 pCt. kongelige Obligationer, som man i Aarevis havde været vant til at se i Pari, men som nu i Løbet af faa Dage var gaaet