Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
KRISEN OG DE UNGE AAR
ned til 90. Den 2. Decbr. indstilledes overhovedet hele den offi-
cielle Notering af Obligationer »paa Grund af Pengeforholdene«.
Og i de nærmest følgende Dage var det ikke nogetsteds, og da
ej heller i Privatbanken, muligt at faa Penge paa nogensomhelst
Sikkerhed—»saå at en Mand gerne kunde eje en Million Rdl. og
dog ikke være i Stand til at skaffe sig et Maaltid Mad.« Enhver,
der laa inde med rede Penge, gemte dem, »til det gik helt galt«.
Under alt dette kom der Efterretning om, at det store danske
Hamborger-Firma H. Pontoppidan & Co., hvorpaa Danmarks saa-
vel offentlige som private Kredit i saa høj Grad hvilede, stod for
snarligt Fald, om det ikke strax fik en Hjælp paa % Million Mark
Banco i Form af klingende Sølv.
Midt oppe i hele denne Babel af Forvirring og Bestyrtelse
optraadte kun Grosserer-Societetets Komite med Klogskab og Hast.
Forudseende, hvad der vilde komme, søgte Næstformanden, Broberg,
allerede om Mandagen den 30. November Finansminister Andræ,
forestillede ham Situationens truende Alvor og bebudede ham, at
Komiteen den følgende Dag vilde tage Tyren ved Hornene og officielt
forlange Støtte af Finanserne til Nationalbanken. I dette Øjeblik,
hvor netop saa megen extraordinær Hjælp var fornøden, var nem-
lig denne Landets Hovedbank ude af Stand til overhovedet at yde
nogensomhelst Hjælp: alle dens disponible Midler var udtømte,
dens Portefeuille fuld af nødlidende Banco-Vexler, og iøvrigt var
den bunden paa Hænder og Fødder af sine Funderings-Bestem-
melsers snærende Baand.
Men medens saaledes alle de sædvanlige Kilder og Tilløb til
Pengemarkedet var stoppede eller udtørrede, traf det sig tilfældig
saa, at den danske Statskasse flød af Penge. 1 Foraaret 1857 var
netop Øresundstolden bleven traktatmæssig afløst ved en Erstat-
ning af 35 Mill. Rdl., og en stor Del af de fremmede Magters
Afløsningssummer var allerede indbetalt og til Stede i disponibel
Form. Kunde man altsaa kun brøndbore sig ned til dette Kilde-
væld, vilde der være Penge nok at faa.