Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

46 KRISEN OG DE UNGE AAR Beløb til Lettelse af Omsætnings-Forholdene, og Loven vedtoges den 18. Decbr. I Henhold hertil oprettedes der Dagen efter en saakaldt midlertidig Laanekasse, og for dennes Bestyrelse — som foruden et Par bedagede Embedsmænd kom til at bestaa af C. A. Broberg og J. Adolph, medens David til sin store For- trydelse med Forsæt holdtes udenfor — stilledes derpaa det nævnte Beløb af 300,000 £ til Disposition. Dette var nu godt nok; men det var rede Penge, man havde Brug for, og de paagældende Midler bestod i Vexler paa London, som ikke forfaldt før ind i Januar Maaned 1858. Da dette selv- følgelig var for længe at vente, gik man til Nationalbanken for at faa Vexlerne omsatte i Kontanter, men forgæves. Man be- sluttede derefter at henvende sig til Privatbanken. Med denne var det imidlertid gaaet saaledes, at de indsatte Penge naturligvis i stort Omfang blev tagne ud igen under Krisen. En enkelt Dag i Terminen var endog de i Banken staaende Be- løb, som henimod Novembermaaneds Slutning havde udgjort 1,149,000 Rdl., svundne ind til 400,000 Rdl. Det var i Virkelig- heden derfor et højst kildent Spørgsmaal, da den midlertidige Laanekasses Bestyrelse Mandag Aften den 21. Decbr. forespurgte Tietgen, om Privatbanken kunde skaffe Rigsmønt for de 500,000 £. »Aldrig glemmer jeg de Miner,« skriver Tietgen selv herom, »hvormed de Herrer saa paa mig, da jeg svarede: »»I Morgen én Million Daler, i Overmorgen en halv Million Daler, Resten efter Helligdagene.«« »Laanekassen afsluttede herpaa Forretningen med Privat- banken.« »Selvfølgelig havde Privatbanken ikke halvanden Million Daler i sin Kasse; men skulde Bankerne altid ligge med alle de Penge, der paa Anfordring kan forlanges af dem, blev det en saare ringe Fordel at have den Art Penge indestaaende til For- rentning.« »Vi havde en ganske god Kasse, og jeg havde sikret mig et