Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

6o DEN SEJRRIGE OPGANG Endvidere henledede Tietgen Adlers Opmærksomhed paa, at det udtrykkelig hed i Reglementets § 25: »Naar Afslag gives paa en Forretning, meddeles aldrig Grunden dertil«. Bankraadet gav herefter Tietgen Medhold. Adler rejste derpaa det almindelige Spørgsmaal om Direk- tionens Competence og Bankraadets rette Forhold til Bankens Ledelse. Da det aabenbart var Tietgens Myndighed og hele Stilling, som derved blev »sat under Debat«, blev dette Skridt af Bankraadets øvrige Medlemmer opfattet og behandlet som et direkte Angreb paa denne. Dermed var for Adler Slaget paa Forhaand tabt. Tietgen havde allerede forlængst sat sig for fast i Sadlen til, at han kunde rokkes, sjældent har Mand og Hest været i højere Grad een Støbning. Og denne moderne Kentaur havde just paa det daværende Tidspunkt fattet en ny storartet Plan, som beslaglagde Bankraadets fulde Opmærksomhed. Hermed forholdt det sig saaledes: J Sommeren 1864 var Civilingeniør Krøhnke fremkommen med et Projekt, som gik ud paa at skabe en direkte Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Hamborg ved en Jernbane gennem Syd- sjælland, over Smaaøerne Farø og Bogø til Falster og Lolland og fra dettes sydlige Kyst ved Syltholmen videre over Femern, hvor- fra Banen atter med en Bro skulde føres til Holsten — altsaa »den ]ige Linie« i strengeste Forstand. I Februar 1865 tilbød han Regeringen at udføre denne sin Plan uden nogen Udgift for Staten, naar han kun erholdt Eneret paa Anlæget og Driften. Det sjællandske Jernbane-Selskab, der allerede i flere Aar havde stillet sig trevent og modvilligt til enhver Tanke om Ud- videlse af det sjællandske Jernbanenet, og da ogsaa i Sydsjælland, blev opskræmme! herved og androg nu hurtig om at faa Con- cession paa en Bane til Vordingborg imod som hidtil at faa en 4 pCt.’s Rentegaranti fra Statens Side. Da imidlertid Krøhnkes Plan øjensynlig var saa ulige fordel- agtigere, ikke blot for Statskassen, men for Landet i sin Helhed,