Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN SEJRRIGE OPGANG
67
Vesterhever i Sønderjylland og Cromer i England. Omvejen ad
Landlinierne over Hamborg, Holland til Lowestoft blev nemlig
strax lukket ved Krigens Udbrud den 1. Februar, og Vesterhever-
Kablets Endepunkt faldt et Par Dage derefter i Tyskernes Hænder.
Med Tabet af Sønderjylland mistede derpaa Danmark definitivt
Vesterhever-Kablet og derved sin direkte uafhængige Forbindelse
med England. Ikke længe efter ophørte det paagældende Kabel
endog helt at fungere, saa at al Danmarks Korrespondance med
England maatte sendes ad Omvejen via Hamborg. Da endelig
Sverige, belært af Erfaringerne i 1864, i Sommeren 1865 skabte
sig en selvstændig Telegrafforbindelse med Tyskland og det øvrige
Fastland udenom Danmark, gennem et Kabel mellem Trelleborg
og Arkona, var dermed Danmarks tidligere Rolle som telegrafisk
Transitland foreløbig udspillet.
Det var saadanne haandgribelige, ydre Omstændigheder, der
kaldte paa initiativrige Mænd af Tietgens Type. Og Tietgen var
da ogsaa selv strax paa Færde for at skaffe Danmark nye, bedre
og billigere Telegrafforbindelser. Der var paa dette Felt en Idé,
som især var slaaet ned i ham, nemlig det af den amerikanske Oberst
T. Shaffner allerede i 1854 fremsatte Projekt. I Telegrafens første
Historie er det stadig Tanken om at faa Europa og Amerika sat
i telegrafisk Forbindelse, der spøger i Alles Hjerner. Da det nu
til en Begyndelse var umuligt at telegrafere gennem lange Kabler,
havde Oberst Shaffner fattet den Plan at gaa fra Norge over Fær-
øerne, Island og Grønland til Canada, hvorved man opnaaede at
faa Sektionernes største Længde bragt ned til ca. 700 engelske
Sømile i Stedet for de af Søvejen over Atlanten fordrede 1900
engl. Sømile. Som Led i denne Plan havde han da ogsaa i 1854
opnaaet en Concession hos den danske Regering paa Anlæg og
Drift af en Kabellinie mellem Grønland, Island og Færøerne.
Senere havde han imidlertid forandret sin Plan derhen, at Ruten
skulde gaa over Storbritannien, og han fik derfor i 1861 Regerin-
gens Tilladelse til at lande et Kabel fra Skotland i Jylland.
5*