Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
DEN SEJRRIGE OPGANG 67 Vesterhever i Sønderjylland og Cromer i England. Omvejen ad Landlinierne over Hamborg, Holland til Lowestoft blev nemlig strax lukket ved Krigens Udbrud den 1. Februar, og Vesterhever- Kablets Endepunkt faldt et Par Dage derefter i Tyskernes Hænder. Med Tabet af Sønderjylland mistede derpaa Danmark definitivt Vesterhever-Kablet og derved sin direkte uafhængige Forbindelse med England. Ikke længe efter ophørte det paagældende Kabel endog helt at fungere, saa at al Danmarks Korrespondance med England maatte sendes ad Omvejen via Hamborg. Da endelig Sverige, belært af Erfaringerne i 1864, i Sommeren 1865 skabte sig en selvstændig Telegrafforbindelse med Tyskland og det øvrige Fastland udenom Danmark, gennem et Kabel mellem Trelleborg og Arkona, var dermed Danmarks tidligere Rolle som telegrafisk Transitland foreløbig udspillet. Det var saadanne haandgribelige, ydre Omstændigheder, der kaldte paa initiativrige Mænd af Tietgens Type. Og Tietgen var da ogsaa selv strax paa Færde for at skaffe Danmark nye, bedre og billigere Telegrafforbindelser. Der var paa dette Felt en Idé, som især var slaaet ned i ham, nemlig det af den amerikanske Oberst T. Shaffner allerede i 1854 fremsatte Projekt. I Telegrafens første Historie er det stadig Tanken om at faa Europa og Amerika sat i telegrafisk Forbindelse, der spøger i Alles Hjerner. Da det nu til en Begyndelse var umuligt at telegrafere gennem lange Kabler, havde Oberst Shaffner fattet den Plan at gaa fra Norge over Fær- øerne, Island og Grønland til Canada, hvorved man opnaaede at faa Sektionernes største Længde bragt ned til ca. 700 engelske Sømile i Stedet for de af Søvejen over Atlanten fordrede 1900 engl. Sømile. Som Led i denne Plan havde han da ogsaa i 1854 opnaaet en Concession hos den danske Regering paa Anlæg og Drift af en Kabellinie mellem Grønland, Island og Færøerne. Senere havde han imidlertid forandret sin Plan derhen, at Ruten skulde gaa over Storbritannien, og han fik derfor i 1861 Regerin- gens Tilladelse til at lande et Kabel fra Skotland i Jylland. 5*