Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

66 i Udførelsen af dens Bankraadet var aner- man da kunde over- DEN SEJRRIGE OPGANG Bankens Interesser og saa stor Dygtighed Forretninger, som det gentagne Gange af kendt, at den nuværende Direktion gjorde, lade meget til denne.« I Kraft af dette Synspunkt blev Tietgen efter Adlers Udtræden i organisk Forstand Eet med sin Bank. For lange Tider gjaldt det, at ligesom Ludvig den Fjortende kunde sige: ^l’Etat c’est rnoi«, kunde Tietgen i hine Aar have sagt: »Privatbanken — det er mig«. * Efter den Krænkelse og Ydmygelse, der i 1864 var bleven tilføjet det danske Folk, var det en ganske kort Stund, som faldt det i en Sløvhedens og Selvopgivelsens Dvaletilstand. Men som det saa ofte gaar en livskraftig Nation efter en tabt Krig, saa gen- vandt ogsaa vor forbavsende hurtigt sin Selvtillid og Handlekraft. Det er den gamle Historie om igen: Lykken døver, Vanheldet sætter En Sporerne i Siden. Da i Løbet af faa Aar Østerrig og Frankrig kom til at dele vor Skæbne, fandt vel ogsaa heri den krænkede Nationalstolthed Lindring. Hvad der lettede Genoprejsningens Værk var de økonomiske Følger af disse tre, saa hastig paa hverandre følgende Krige. Store Værdier blev herved ødelagte, og dette gav bagefter Produktionen et feberagtigt Opsving — store Værdier blev ogsaa omflyttede, navnlig ved »Milliard-Bevægelsen« efter Krigen i 1870—71, og dette gav Signalet til en ukendt Stigning i Omsætningen. Men hertil kom yderligere, at selve den Omvæltning, som Landetabet medførte i mange Forhold, skabte en ny Række af Opgaver, som maatte løses. Saaledes havde det allerede under Krigen noksom vist sig, hvor uheldigt det var ej alene for Dan- mark, men derigennem ogsaa for de to andre nordiske Riger, at hele deres Telegrafkorrespondance med England praktisk talt var afhængig af det ene Kabel, som i 1857—59 var bleven lagt imellem