Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
DEN SEJRRIGE OPGANG 6 5 sættelse, og ihvorvel det var den almindelige Mening, at Krøhnke ikke vilde kunne gennemføre sit Forehavende, troede man gennem- gaaende i Rigsdagen at skylde ham det Hensyn, som laa i, at han fik en vis Frist til at skaffe et andet Depositum. Naar den Tid var udløben, var man fra alle Sider enig om at lade det sjæl- landske Jernbane-Selskab, eventuelt det ny Tietgen’ske Driftsselskab, træde til. Lovforslaget blev derfor Lov den 9. Februar 1866. Heri sattes den Krøhnke tilstaaede Frist til 6 Maaneder — hvad der for ham ingen praktisk Betydning fik, da han, som man ganske rigtig havde formodet, ingen Penge kunde skaffe. Der- imod blev mod al Forventning denne Udsættelse skæbnesvanger for Gennemførelsen af Tietgens Plan, thi allerede i Maj indtraf Overend, Gurney & Co.’s Fallit, og blandt de mange Huse, som blev trukne med i Faldet, var ogsaa Peto's. Det kan iøvrigt i denne Sammenhæng endnu meddeles, at Tietgen derefter genoptog Sagen i Novbr. s. A. under den Form, at det nu skulde være det sjællandske Jernbane-Selskab, der selv overtog Driften af samtlige danske Baner, altsaa ogsaa de jydsk- fynske Statsbaner. Regeringen greb med Glæde denne Udvej til at faa skabt en alt oftere savnet Enhed i Driften af vore Jernveje og forelagde i Januar 1867 et hertil sigtende Lovforslag i Lands- tinget. Fra dette Tings Side rejste der sig imidlertid Modstand herimod, og Enden blev, som bekendt, at Staten selv overtog Driften af sine egne Baner ved Lov af 14. Marts 1867. Den 21. s. M. udtraadte Adler af Privatbankens Bestyrelse, og i Stedet for ham og den ved Døden afgaaede Grosserer Sass indvalgtes Mægler Aggersborg og Etatsraad Fenger. I det Opgør, som havde fundet Sted i Bankraadets Møde den 15. Januar 1866 mellem D. B. Adler og de øvrige Medlemmer, havde Broberg udtrykkelig erklæret, at vel havde Adler Ret i at finde Bestemmelserne om Raadets »Overbestyrelse« elastiske. Men dette var »netop meget heldigt, thi det gjorde det muligt, at naar Bankraadet havde en Direktion, der viste saa stor Nidkærhed for 5