Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN SEJRRIGE OPGANG 6 5
sættelse, og ihvorvel det var den almindelige Mening, at Krøhnke
ikke vilde kunne gennemføre sit Forehavende, troede man gennem-
gaaende i Rigsdagen at skylde ham det Hensyn, som laa i, at han
fik en vis Frist til at skaffe et andet Depositum. Naar den Tid
var udløben, var man fra alle Sider enig om at lade det sjæl-
landske Jernbane-Selskab, eventuelt det ny Tietgen’ske Driftsselskab,
træde til. Lovforslaget blev derfor Lov den 9. Februar 1866.
Heri sattes den Krøhnke tilstaaede Frist til 6 Maaneder — hvad
der for ham ingen praktisk Betydning fik, da han, som man
ganske rigtig havde formodet, ingen Penge kunde skaffe. Der-
imod blev mod al Forventning denne Udsættelse skæbnesvanger
for Gennemførelsen af Tietgens Plan, thi allerede i Maj indtraf
Overend, Gurney & Co.’s Fallit, og blandt de mange Huse, som
blev trukne med i Faldet, var ogsaa Peto's.
Det kan iøvrigt i denne Sammenhæng endnu meddeles, at
Tietgen derefter genoptog Sagen i Novbr. s. A. under den Form,
at det nu skulde være det sjællandske Jernbane-Selskab, der selv
overtog Driften af samtlige danske Baner, altsaa ogsaa de jydsk-
fynske Statsbaner. Regeringen greb med Glæde denne Udvej til
at faa skabt en alt oftere savnet Enhed i Driften af vore Jernveje
og forelagde i Januar 1867 et hertil sigtende Lovforslag i Lands-
tinget. Fra dette Tings Side rejste der sig imidlertid Modstand
herimod, og Enden blev, som bekendt, at Staten selv overtog
Driften af sine egne Baner ved Lov af 14. Marts 1867.
Den 21. s. M. udtraadte Adler af Privatbankens Bestyrelse,
og i Stedet for ham og den ved Døden afgaaede Grosserer Sass
indvalgtes Mægler Aggersborg og Etatsraad Fenger.
I det Opgør, som havde fundet Sted i Bankraadets Møde den
15. Januar 1866 mellem D. B. Adler og de øvrige Medlemmer,
havde Broberg udtrykkelig erklæret, at vel havde Adler Ret i at
finde Bestemmelserne om Raadets »Overbestyrelse« elastiske. Men
dette var »netop meget heldigt, thi det gjorde det muligt, at naar
Bankraadet havde en Direktion, der viste saa stor Nidkærhed for
5