Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
DEN' SEJRRIGE OPGANG 69 ning mellem Danmark og Norge. Denne Indbydelse var foruden af H. G. Erichsen, M. Levy og W. Sponneck undertegnet af 3 af Privatbankens Mænd: C. F. Tietgen, C. A. Broberg og O. B. Suhr. De ønskede 100,000 £ blev hurtig tegnede, og efter at de fornødne Tilsagn fra Regeringen var erhvervede, konstitueredes Selskabet den 4. April paa Kjøbenhavns Børs med Tietgen som Formand for en Bestyrelse, der bestod af samtlige 6 Indbydere. Ikke saa snart havde Tietgen og Erichsen faaet dette Fore- tagende godt og vel i Gang, førend de lagde Haanden paa Værket for at faa tilvejebragt et direkte Kabel mellem Danmark og Rus- land, en Plan, som allerede i flere Aar havde staaet paa Dags- ordenen og i 1865 været Genstand for en Konvention mellem de to Landes Regering. Concessioner paa et saadant Anlæg blev da ogsaa erhvervede den 12. Aug. og 18. Septbr. 1868 og over- droges derpaa til et nydannet Selskab: Det Dansk-Russiske Tele- graf-Selskab, der ikke alene fik Bestyrelse fælles med det Dansk- Norsk-Engelske Selskab, men hvis Aktiekapital (100,000 <£) blev næsten helt tegnet af de største Aktionærer i det oprindelige Sel- skab. Den dansk-russiske Linie skulde gaa over Møen og Born- holm til Libau, men samtidig havde man faaet Tilsagn om Con- cession paa et projekteret svensk-finsk Kabel over Ålandshavet. Under alt dette var stadig Tietgen selv personlig gaaet i Bre- chen, men Banken var paa ethvert Trin bleven holdt å jour med de Skridt, han foretog sig, og — som vi alt har hørt — dens Formand og Næstformand havde delvis været hans Medhjælpere. Nu var imidlertid det Tidspunkt kommet, hvor Privatmænd ikke lænder, alene sios; til, men hvor der krævedes et stort, anset Pengeinstituts Mellemkomst. I Foraaret 1869 gjaldt det nemlig om at faa en af de største Forretninger i Stand, som man endnu havde set herhjemme, nemlig en Amalgamering af de to fornævnte store Telegrafselskaber, i hvis Hænder Forbindelsen mellem Ver- densrigerne England og Rusland var lagt. Hertil ønskede man endnu at knytte det norsk-britiske Selskab, der var i Færd med