Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

7° DEN SEJRRIGE OPGANG at træffe Forberedelser til Udlægningen af et Kabel mellem Norge og Skotland. Først ved en saadan Sammensmeltning vilde man kunne skaffe Aktierne officiel Notering paa Londons Børs og derved Adgang til det internationale Pengemarked. For at naa dette Maal foreslog Tietgen nu Oprettelsen af et helt nyt Selskab, under Navn af »Det Store Nordiske Telegraf-Selskab«, med en Aktiekapital af 7,200,000 Kr. (400,000 £), fordelt paa Aktier å 180 Kr. (10 £), og hvis Form aal skulde være at opkøbe de andre Selskabers Anlæg og samle deres Drift under ét med Kjøben- havn som Bestyrelses-Centrum. Forslaget blev i Norge vedtaget efter nogen Modstand, men i de danske Selskaber med ligefrem Begejstring. Den 1. Juni 1869 blev Det Store Nordiske Telegraf-Selskab konstitueret, og Aktietegningen skete gennem Privatbanken. Allerede 3 Aar i Forvejen havde Tietgen stiftet tvende andre Aktieselskaber og derved tilført Banken to store, gode Kunder. Den ydre Anledning hertil havde netop været den ovenfor om- talte Londonerkrise i 1866, som sprængte de Peto-Tietgen’ske Jernbaneplaner. Englænderen J. R. Crosskey, der havde været medinteresseret i de Shaffner’ske Planer og derigennem bl. a. ogsaa havde gjort Be- kendtskab med Tietgen, henvendte sig i 1863 til denne og bad om hans Bistand til Opnaaelsen af en Concession paa Etableringen af Sporvognskørsel i Kjøbenhavn. Tietgen ydede da ogsaa bered- villig sin Hjælp med at faa ordnet Forholdet til Magistraten, Ka- pitalen tegnedes i London, og Anlæget begyndtes. En slig Spor- vej var den Gang noget splinternyt, som kun kendtes fra enkelte amerikanske Byer, og Anlæget i Kjøbenhavn var saaledes det før- ste i Europa. Netop derfor havde man heller ingen Erfaringer, begyndte med for lille Kapital og kunde derfor ikke, trods stor Taalmodighed fra Magistratens Side, faa Foretagendet fuldført, men blev stikkende i det paa Halvvejen. Man maatte ty til Op- tagelsen af store Laan og fik da endelig ogsaa i Begyndelsen af