Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

96 Det er forhen bemærket, at Kjorebanens Udbedring med Steenmaterial ikke bor foretages i tort Vejrlig, men kun naar Veien er saa fugtig, at det paaforte nye Material ved Kj.srselen derpaa kan forbinde sig, deels indbyrdes og deels med den ældre Steenmasse. Om Sommeren vil Veien for det Meste tsrre saa hurtigt, at de til Udbedringen anvendte Stene ikke banes medens Veien endnu er vaad, og for at give disse Stene et fastere Leie eller forhindre, at de spredes ud over Veien ved at komme i Be- rorelse med Vognhjulene og Hestenes Hove, gjor man retteft i at trække saameget Dynd eller Stsv over dem, at de ere dækkede deraf. At udbedre Veien ved at kaste Stene ind paa den, saaledes at disse ligge uden indbyrdes Bersrelse, er et frugteslost Foreta- gende og kun til at spilde Materialet; thi det kan, anvendt paa den Maade, ikke danne nogen sammenhængende Masse. Enhver enkeltliggende Steen kan ansees som tabt, thi enten knuses den af Vognene, eller ben lader sig trykke ned i Veiens Overflade, hvor den fordetmefte, ved den deraf fremkomne Forhoimng, kun gjor Skade. Hvor utaalelig derhos en paa bemeldte Maade med Stcen oversaaet Kjorebane maa være for de Veifarende, vil lette- ligen begribes. Derfor bor Stenene lægges tcetfluttede, og be- dcekke Veien aldeles, samt ved Efterplaneringen holdes i samme Stand. At jevne Veibanen ved at sammenhakke Sporene tor kun finde Sted, naar enten Veien er meget ujevn, og man ilte er i Besiddelse af Material til en Udbedring, eller naar den ved tidli- gere, altfor rigelig Belægning er bleven for bsi. Denne Frem- gangsmaade bor undgaaes saameget som muligt, fordi man derved atter bringer de faste Dele af Vejbanen i en lss Lilstgnd,