Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

98 ved Siden af hinanden, saakedes at enhver af dem har en vis Brede at afsanke Stenene paa, og hver sin Hjulbør. Af det paa denne Maade ansatle Mandstab udfores ferholdsviis mere, end ved at lade een Maud arbeide alene paa hele Vejbreden. Selv om de lsse Steen findes i et temmelig stort Antal, kunne f. Ex. 3 Mand jevnsides, paa en Kjsrebane af 14 Fods Brede og paa en Sommerdag, udfore dette Arbeide forsvarligt paa en Strækning af omtrent Vs Miils Længde. 8 84. Paa meget befarede Veie avles undertiden saameget Dynd, at dettes Fjernelse kan blive fornoden endog udenfor de Tider, paa hvilke Kjorebanens Udbedring foretages. Dette bliver end snarere Tilfældet, naar Dæklaget paa saadanne Veie bestaaer af svagt, eller vel endog med Jord blandet Steenmaterial, som og hvor Veien har en indesluttet Beliggenhed, eller dens Hvælving er blevcn saa ringe, at Vandet ikke kan lobe af. Saa ofte Vej- banen er solet, det vil sige, saa ofte den er bedækket af et om- trent 2 Tommer tykt Lag Dynd, bor dette afskrabes, selv om dette maatte gjentage sig temmelig oste. De fleste Steder afstrabes Solet kun een Gang om Foraaret og een Gang om Efteraaret, og selv om Vcien trænger nok saa haardt til en gjentagen Nens- mng, foretages denne dog ikke, og man anseer i Neglen dette Arbeide for mindre væsentligt eller for kostbart i Forhold til den dermed stiftede Nytte. Saadanne Anskuelser ere neppe rigtige; thi jo længere Tid der hengaeær imellem hver Gang, Vcien renses for Dynd, dcsmere bliver dcr at bortskaffe, og desto kostbarere bliver Arbeidet naturligviis — jo mere Dynd der findes paa Buen, desto vanskeligere kan Vandet lobe af, desto fugtigere hol- des Veien, og desto mere afslides den —; jo mere Dynd paa