Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

Kjorebanen, desstorre Kraft udfordres til at bevæge Kjsretoierne frem paa den, ikke at tale om, hvor utaalelig en tilsolet Vei er for de Reisende, og hvor behageligt det paa den anden Side er- for disse at kjere paa en reeulig og omhyggelig vedligeholdt Vei, der vidner om en Vejbestyrelse, der tager Hensyn, ikke blot til Veikassens, men ogsaa til de Veifarendes Tarv, som ikke i denne Retning forvexler Hensigten med Midlet. Overhovedet vil Erfaringen overtyde Enhver om, at Veiens størst mulige Reenlig- hed er overeensstemmende med en rigtig Oeeonomi. § 85. En Kjsrebane, som er dækket med uharpet Gruus (8 37), bor ogsaa vedligeholdes med dette Material. Vilde man her an- vende Steen til Udbedringerne, maatte Vejbanen naturligviis blive ujevn, idet de med Steen Udbedrede Steder vilde opnaae en større Fasthed end de, der bleve i deres oprindelige Tilstand. Da en Kjsrebane af nharpet Gruus ikke cr saa fast som den af Steen, og altsaa lettere end denne modtagcr Indtryk af Kjoretsierne, er en omhyggelig Planering saameget mere nødvendig. Det frugter nemlig ikke meget at fylde Sporene med Gruus, og derfor maa der ved Planering drages Omsorg for, at ikke Spor fremkomme. I den terre Aarstid, saasoni i Juni eller Juli Maaneder, er- stattes Veien hvad den bar tabt af sin Høide ved Paalægningen af det behørige Gruuslag, som ved Udplaneringen afrives de store Steen. Naar dette dernæst holdes frit for Spor, og Gru- set er af en god Beskaffenhed (§ 37), vil Veien, naar Efteraaret indfinder sig, have opnaaet en saadan Fasthed, at Vandet ikke let trænger ind, og at den kan udholde at bcfares med tunge Læs. Jsvrigt bor ogsaa her haves Reservematerial til Brug ved opkommende Mangler, men det bor ikke anvendes, forend det i 7»