Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

100 Fordybningerne muligm værende Vand er ganske bortskaffet. Delte kan her bevirkes ved at trække smaae Nender til Grovten, eftersom telte Slags Kjorebaner bedre end Steenbaner taale denne Fremgangsmaare. Naar Bandet er tilstrækkelige» bortledet, og den halvt udtørrede Fordybning udfyldt med frisk Gruus, jævnes Nenderne igjen med det af dem ophalkede eller opgravede Gruus, naar baade dette og Renden cr næsten tor. At denne Vei, lige- saalidet som den i det Foregaaende omhandlede Vei med en Kjorebane af Steen, tor misprofileres, cr en Selvfølge. Paa samme Maade vedligeholdes alle Veie, som ere dækkede med eller bestaae blot af Gruus, og som Regel kan antages, at Vedligcholdelscsmaterialet bor bestaae af samme Slags som det, der sindes i Veiens Overflade. Dette maa dog ikke forstaaes saaledes om den i 8 39 anførte Belægning paa Kjorebanen med et ganske tyndt Lag Gruus eller Sand, at Gruus eller Sand ogsaa i dette Tilfælde skulde bruges til Vedligeholdelsen. Dette Dæklag anbringes kun for at befordre Consolidationen og sor at skaane de Vejfarende sor at kjore i de lsse Steen, og Kjorebanen bor derfor vedligeholdes mcd det Slags Material, hvoraf det over- se Steenlag bestaaer. 8 86. En af harpet Gruus bestaaende Kjorebane kan ogsaa ved- ligeholdes med slagne Steen, som vel i Begyndelsen lade sig trykke endeel ned i det underliggende blodere Material, men hvil- ken Mislighed snart forsvinder ved fortsat Anvendelse af de slagne Steen. Det Omvendte, eller en af slagne Steen bestaaende Kjorebanes Vedligeholdelse med harpet Gruus, er derimod mindre practicabclt, fordi Stenene i det harpede Gruus ere svagere og have afrundede Kanter, hvorfor de ikke forbinde sig med det