Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

164 der forbindes med hinanden ved Bolte, og som derhos have den fornødne Længde til Strceberes Anbringelse. Besidder Jorden i Landbredderne ikke den behørige Fasthed, maa der nedrammes Pæle saaledes, at der under hver Stræk- bjelke kommer en Pæl; disse Pæle forbindes med en Hammer, paa hvilken Strcekbjelkerne lægges En saadan Række med hver- andre forbundne Pæle, kaldes et Aag, Pæleaag eller en Buk. Tegningen Fig. 40 viser den bestredne Bro i Plan; aa ere Hammerne paa Aagene, bb Strcekbjelkerne; i L sces Broen i et Længdeprofil, e er her ren yderste Strækbjelke, paa hvilke Rækværksstolperne ere anbragte og støttede ved Stræbere, 6 er Losholterne og k Hammeren, som forbinder Stolperne. End- videre sees over Bjelken Dækplankerne Z, og ved bk Aagpælene, paa hvilke Hammeren a befindes. For at forhindre Jorden bag- ved Aagene i at stride ud, nagles en Planke eller Bræddebe- klædning paa Aagpælene, hvilken sees i begge Tegningerne ved i. 8 143. Det er kun paa lidet benyttede Veie, at en Bro tor bygges saa smal som den beskrevne, thi den bor ellers altid afgive Plads for to modende Vogne. Ved en Træbro af det nysbe- strevne Slags retter Brobjelkernes Antal sig ester Broens Brede. Have disse Bjelker en Tykkelse af 10 5 12 Tommer, eller de ere 12 k 14 Tommer hoie og 8 a 10 Tommer brede, behover en Bro af 20 Fods Brede 6 Bjelker, ep af. 25 Fods Brede 8, en af 30 Fods Brede 10 o. s. fr. Til Bjelkerne er Fyr- retræ det Bedste; til Pælene er vel Egetsmmer at foretrække, men vansteligere at forskaffe, hvorimod denne Træart stedse burde anvendes til Dækplankerne.