Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

28 ligen fordi der næsten altid bruges en forholdsvns stor Mængde, bor man undgaae at bruge dem, hvor deres Anvendelse bliver me- get bekostelig, og i saa Fald vil det fordetmeste svare bedre Reg- ning at fundere Dæmningen paa eet eller flere Lag store Steen, der da lægges langs under Dæmningens Sideskraaninger, til en Hoide, som er noget over Vandstanden. § 26. Det kan undertiden træffe sig, at man ved Jordarbejderne opdager fugtige Steder, saasom Kildevæld i Veien eller Grov- terne eller under disse. Om flige Kilder endog ligge temmelig dybt, ville de dog yttre en stadelig Indflydelse paa Veien, og uagtet det ofte kan være meget vanskeligt at udfinde, hvorledes de kunne bortledes fra Veien, maa dette dog saavidt muligt skee. Ligger Vældet saa hoit i Jorden, at det kan staffes Aflsb i Vei- grsvten, da er dette let at iværksætte, ved nemlig i den fornødne Dybde at grave en Rende fra Vældet til Grsvten. Denne Rende, som kun behøver et ganske ringe Fald, belægges i Buuden med een eller to Faschiner, alt i Forhold til Vandmængden; dog vil i de fleste Tilfælde een Faschine være tilstrækkelig. Over denne lægges et godt Lag Steen eller grovt Gruus, som kan forhindre, at Vandløbet i Faschinen stoppes af nedfaldende Jord. Det Ovrige af Renden udfyldes med Jord, som faststampes, og Veien anlægges derover, uden at Grundvandet er istand til at gjsre den nogen Skade, naar det blot paasees, at Faschinens Munding i Grovten holdes reen. Er Vældet beliggende i en storre Dybde, men Veien derhos har et stærkt Fald efter Længden, udgraves Jorden ligeledes ind- til Kilden, og en Rende anlægges derfra langs under Veien, men mcd et mindre Fald end denne, indtil man kan lede Renden