Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

29 ud i Grsvten eller igjennem Sideskraamngm paa en Dæmning, hvorhos den forovrigt belægges med Faschiner som anfsrt. Skulde Grundvandet ligge endnu dybere, er det en meget uheldig Omstændighed, og der er da kun tvende Alternativer at vælge imellem, enten at udgrave den opblødede Bund saa dybt som muligt, fylde Rummet med Steen og Gruus og bygge Veien derover; eller lede Vandet i en Rende ind paa Marken ved Si- den af Veien, og der lade det stige op til Jordoverfladen, danne et Kjær eller deslige, og, om fornødent, bortlede det derfra igjen- nem en Grovt. I Mangel af Faschiner har man med Held benyttet sig af Steen alene til at lægge i de fra Kilderne forende Render. Stenene maae da lægges i saadan Mængde, at det ikke er at be- frygte, at Jorden, ved at falde ned imellem dem, vil tilstoppe Vandløbet, og man kan derfor ogsaa lægge et lidet Lag Leer over Stenene. Dog tor denne Fremgangsmaade ikke gives For- trinet for Brugen af Faschiner, naar disse kunne tilvejebringes. Kjsrebanens Forfærdigelse. 8 27. Naar Jordarbejderne ere fuldendte og Opfyldningerne have tilstrækkelige» sat sig, skrides til Kjsrebanens eller Steenlagenes Lægning. Stenbelægningens Tykkelse retter sig, som tidligere anfsrt, deels ester Færdslen, deels estrr Veiens Beliggenhed eller ester Materialets større eller mindre Varighed. Saaledes anlægges Veien igjennem en Kjobstad med Steenbro, der vel er den varig- ste, men tillige den kostbareste Kjsrebane. Da det tillige vilde vcere trættende for Trækdyrene, af ødelæggende Virkning paa