Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

altsaa intet andet Tegn. Jordplannm, der er behandlet som i § 20 er beskreven, belægges dernæst med et Lag stsrre Steen, der udbringe en Tykkelse as 6 Tommer i Midten og 4 L 5 Tommer ved Siderne, saaledes som dette sees i et Tvergjennem- snit i Fig. 10 og i Plan i Fig. 11. Derved bliver tilbage for det overste Steenlag 4 Tommer, og dette burde aldrig være svagere. Vel er det overste Steenlag kostbarere end Grundlaget, men dog bor hiint ikke gjores saa svagt, at Grundlaget blottes naar det overste Lag bliver lidt afslidt, hvilket temmelig hyppigt sees at være Tilfældet. En anden Sag bliver det, hvor Steen- laget bækkes med et tykt Lag uharpet Gruus, og dette Gruuslag da vedligeholdes saaledes, at Stenene ikke naaes af Vognhjulene. Det kunde være meget godt, naar de Steen, der skulde an- vendes i Grundlaget, vare saaledes dannede, at de sluttede nøj- agtigt sammen med Sidefladerne. Men da Steen af en.saadan Beskaffenhed ikke vilde kunne anskaffes uden med megen stor Be- kostning, tages dertil andre Steen, som enten have en passende Størrelse, eller som ved Hjælp af Hammeren kunne gives denne, og som, esterat de ere nedlagte, udgjore den nødvendige Tykkelse. Paa det Omhyggeligste iagttages, at alle Stenene lægges paa den flade Side, og at den spidse eller ujevne Sive vender opad. De derved fremkomne Aabninger udjevnes med mindre Steen, bedst med Skjærver eller ituslaaede Steen, som stikkes ned i Aab- ningerne saaledes, at det hele Steenlag kommer til at erholde et fast Sammenhæng, foranlediget ved, at hver enkelt Steen har et fast Leie. Ved denne Udjevning med mindre Steen maa endvi- dere varetages, at disse ikke saaledes stodes ned, at de større Steen derved komme ud as deres Leie, eller vel endog loftes fra Jorden. Skulde en enkelt Steen have en forhsiet fremragende Spids, hugges denne af med en Mukkert; men jo flere Ujevnheder Grand-