Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

31 Det falder undertiden vanskeligt at skaffe gode, veldannede Bordursteen i tilstrækkelig Mængde, men man bor kun i yderste Nødsfald lade sig nsie med Steen af mangelfuld Dannelse, og især altid sorge for, at de idetmindste i en Dybde af 6 Tommer have gode Sammenstsdningslinier. Ved som anfort at sætte dem under en Vinkel, hvorved de faae en liden Helving, vil kun den ene Kant af Overfladen komme tilsyne, og den behover derfor ikke at være videre forarbejdet, end at den i VeienS Overflade synlige Kant er lige, og Stenen forovrigt saa tyk, at den kan række ind i Rabatten med nogle Tommer, da den i modsat Fald neppe vil staae fast. Jorden pakkes, saavel bagved som forneden af Bordurstenene, saa tæt og fast som muligt. Kan man ikke skaffe det behovende Antal Bordurstene til Kjsrebanens fuldstændige Indfatning, maa man noies med at sætte en enkelt Bordursteen paa f. Ex. hver 5te Favn, og paa denne Maade kan man ogsaa betegne Kjsrebanens Form. Cr en Landevej imidlertid nogenlunde freqventeret, og altsaa udsat for at afsides inden ret lang Tid, bor man nødig gribe til denne Udvei, men hellere med nogen Opoffrelse soge at tilvejebringe Bordursteen i tilstrækkelig Mængde. § 29. Naar Kjsrebanens Steenlag stal have en Tykkelse af 10 Tommer i Mitten og 8 Tommer paa Siderne, indflaaes forst Pæle i Midten af Kjorebanen, saaledes at de angive denne Hside, og til Rettesnor for Grundlagets Lægning indskjæres i Pælene et Mærke, som angiver dettes Tykkelse. Lignende Mærker afsættes ved Borduren, hvor de kunne anbringes ved blot med Rødkridt paa Bordurstenen at bemærke Grundlagets Tykkelse. Dceklagets Høide naaer til Bordurens Overkant og behsver