Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

43 duren mod Overlast — at Rabatterne i vaadt Fore kunne tjene som Gangstier. Disse Fordele, især de tvende fsrste, ere vistnok af saadan Vigtighed, at Belægningen med Gruus, ja endog et simplere Dækmaterial, bor iværksættes, naar det blot kan tilveie- bringes med forholdsmæssige Omkostninger. Et saadant simplere Material er det gule, jernholdige Bakkesand, som ret vel i Man- gel af Bedre kan bruges, men som dog, da det lettere indsuger Vand, ikke bor bringes paa Veien i saa stærkt et Lag som Gruus, men kun anvendes til netop at dække Stenene i Kjsrebanen. Kalk er et fortrinligt Bindemiddel, men i Reglen for kostbart. Hvor det kan haves, saa at sige blot for at hente det, hvilket paa nogle enkelte Steder er Tilfældet, bor det bruges. Stenene flaaes da meget smaae, og paafores Veien kun over selve Steenlagels Brede i et Lag, der ganske dækker Stenene. En Blanding af Kalk og Gruns, især Strandgruus, er ogsaa et godt Middel, og der bruges da ligemeget af hvert Slags. Strandgruus alene maa aldeles forkastes; det ligger kun fast saalænge dets Mellem- rum ere opfyldte af Vand, men besidde i tor Tilstand slet ingeU Bindeevne for sig selv, og vil ophæve Forbindelsen imellem Ste- nene, hvor det anvendes. En Blanding af Leer og Strandgruus anvendes undertiden som Bindemiddel for Steenlaget, men da Leret hertil bor være saa reent som det sjeldent træffes, og der desuden horer megen Forsigtighed til at bruge Leer paaVeie- ne, tor denne Blanding ikke anbefales. 8 39. Naar hele Vejbreden belægges med Gruu^, har man ogsaa gjerne den Hensigt at vedligeholde denne Gruusbedcekning saale- des, at Steenlaget ingensinde berøres. Kan denne Fordring ikke fyloestgjorcs, eller findes vet mindre bekosteligt at vedligeholde