Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

85 Veie af nogen Vigtighed saa brede, at den ene af Rabatterne kan afgive Oplagsplads for Materialet til Veiens Vedligeholdelse. Paa denne Rabat bringes Materialet i Bunker af passende Størrelse, og med passende indbyrdes Afstand. Naar Rabatten er bred nok dertil, kunne Stenene tilføres i raa Tilstand og for- arbejdes paa Rabatten; men i modsat Fald opsættes de paa en til dette Brug i Nærheden udlagt Plads, hvor de forarbejdes, og derefter fores ind paa Veien. Bunkernes Størrelse og ind- byrdes Afstand retter sig nærmest efter Forbruget; dog bor Bun- kerne ikke være saa smaae, at de let lade sig kjore ned, eller at de ester nogen Tids Henliggen komme til at indeholde mere Stov end Steen. Afstanden imellem Bunkerne burde aldrig overstige 20 Favne, fordi en længere Afstand vilde medfore en tivspildende Transport ved Anvendelsen. For haryet Gruus, som tilføres Deien directe fra Gruusgraven, gjælder de samme Regler. Uhavpet Gruus der- imod, hvor dette danner Dæklaget, maa ikke ret længe henligge paa Rabatten, fordi det endnu mindre end Stenene taaler at blandes med Stov eller Dynd. I Reglen kan antages, at en Vei, hvis Overflade bestaaer af uharpet Gruus, aarligcn trænger til et nyt Gruuslag, idetmindste paa Midten af Kjorebamn; derfor kan man paafore dette i Sommertiden, holde Veien fri for Spor ved en idelig Planering og noies med nogle faa Bunker i Reserve. § 76. Det forste Arbeide, der forefalder saasnart en Vei begynder at befares, er en Planering af Kjorebanen, eller Uvjevning af alle fremkommende Spor øg andre Ujevnheder, og dette Arbeide