Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

92 4. REFORMER I UNDERVISNINGEN. Den væsentligste Undervisning i vore tekniske Skoler har lige fra Begyndelsen fundet Sted i Elevernes Fritimer. Først var det Søndagen, senere, da man fandt, at de unge Haandværkere lige saa vel som alle andre skulde have denne Dag til fri Anvendelse, blev Hverdagsaftenerne taget i Brug. Senere er der opstaaet Dagskoler, men det store, store Flertal af Eleverne i vore tekniske Skoler søger Aftenskolen og sætter aldrig deres Fod i Dagskolen. Aftenskolen har gennem Aarene, selv om Dagskoleundervisningen har udviklet sig betydeligt, navnlig efter at Staten ved Uddelingen af de alt nævnte Understøttelser har gjort det muligt for mange ubemidlede unge Haandværkere at tage Vinteren fri fra Arbejdet og søge Skole, været den egentlige tekniske Skole. Det var derfor ogsaa ganske naturligt, at Opmærksomheden først og frem- mest rettedes paa denne Del af Skolerne, da Tilsynet med den tekniske Undervisning i 1890 traadte ud i Livet, og at det først blev Reformer for denne Del af Skolerne, man tænkte paa at fremme. Skulde der gøres noget ud af Undervisningen for Lærlingene i Aften- timer, efter at Dagens Slid og Slæb var forbi, saa maatte der sørges for, at der først og fremmest blev givet en virkelig god og grundig Elementærundervisning. Der maatte sørges for, at de unge, naar de skulde begynde paa den faglige Undervisning, virkelig var i Besiddelse af saadanne Forkundskaber, at Fagundervisningen kunde give nævne- værdigt Udbytte. Den hidtidige Tegning, der nærmest var Kopiering, maatte bandlyses og erstattes med en virkelig rationelt tilrettelagt Kund- skabstilegnelse. Frihaandstegningen skulde ikke blot være en aandløs, mekanisk Øvelse i nøjagtigt og sirligt at gengive en Fortegning, men der skulde gives Eleverne en saadan Instruktion, at den blev en Øvelse i »selv- stændig Iagttagelse og Gengivelse af Form.« Det er denne Undervis- ning, der er blevet kaldt Carl F. Andersens System, og som man ofte har ment var uvægerligt knyttet til de af ham i sin Tid udgivne Væg- tavler (»plane Modeller«) med Opgaver i den første Frihaandstegning. For at vise det Syn, som Professor Carl F. Andersen havde paa denne Side af Tegneundervisningen, og for at ramme en Pæl gennem den Vildfarelse, at han vilde have Undervisningen knyttet netop til disse 24 Vægtavler, skal anføres følgende af et Brev, som han i 1910 skrev til en Skoleforstander: »Det Brev, jeg modtog fra Dem i Forgaars, vakte en Bedrøvelse hos mig over, hvor mit store — og jeg tør sige energiske — Arbejde for Tegneundervisningens Fremme kan misforstaas og er bleven misfor- staaet af og til og hist og her. Den døde Metode ved en Undervisning,