Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

93 som i første Række skal tilstræbe Elevernes Opøvelse til efter en frisk og fri Iagttagelse at gengive Formverdenen i Billede, som De meddeler mig ogsaa praktiseres inden for Deres Skole, burde for længst have været stoppet og bør nu stoppes snarest. Jeg havde oprigtig talt ikke tænkt mig, at De vilde have fundet Dem deri en eneste Time. Mit Arbejde gennem Aarene for Tegneundervisningens Fremme gik først ud paa at fordrive den aandløse og mekaniske Kopiering efter »Fortegninger«, og i dennes Sted sætte rationelle Øvelser i Iagttagelse. Undervisningen maa begynde med en grundlæggende. Instruktion i Retning af Iagttagelse af Størrelsesforhold og Linieretninger, og til saadanne Øvelser har jeg altid doceret, at man kunde bruge, hvad som helst der havdes ved Haanden, naar blot det var noget, som uden Vidt- løftigheder frembød det, der i Øjeblikket var Pointen i Øvelsen. De plane Modeller, som i sin Tid er lavet, er blevet til som et Overgangs- apparat. De kan bruges med udmærket Udbytte, naar de falder i en Lærers Haand, der forstaar, at de er et Middel og ikke et Maal. Paa dette Punkt har der indsneget sig — selv hos Skolemænd — en grun- dig Misforstaaelse, idet man har ment, at disse Vægtavler var »Afbild- ningsobjekter«, der i sig selv skulde aflokke Eleverne Interesse, me- dens Meningen med dem jo alle Dage kun har været, at de blot som en Overgang skulde bruges som Anledning til nyttige, uundværlige Øvelser i de simpleste Betingelser for fri Afbildning, nemlig — som nævnt — Øjets Skærpelse til at iagttage Størrelsesforhold og Linie- retninger. Naar Øvelserne faar saadant Indhold, da vækker de plane Modeller absolut Intei'esse selv hos Børn. Bliver de anvendt af en Dødbider af Lærer, som intet Indhold forstaar at lægge i Øvelserne, da keder de baade Børn og voksne Elever; men, som sagt, Læreren skal forstaa, at man selvfølgelig kan bruge hvad som helst andet, der kan frembyde sig til Brug ved den samme Øvelse, og jeg maa paa det allerkraftigste protestere imod at faa Vægtavlerne forstaaet saaledes som N. N. har forstaaet dem — benævnt som »Andersens System«, — og det er ligefrem en Fornærmelse mod den (mig), der mere end nogen anden herhjemme har kæmpet for at føre Ungdommen saa direkte som mu- ligt til at kunne iagttage og gengive efter Naturen. En ordentlig Tegnelærer skal og vil absolut indlede sin Undervis- ning med den ovennævnte Forøvelse i Iagttagelse af Størrelsesforhold o. 1., men han maa kunne gøre det lige saa godt, selv om han gaar ind i Klasseværelset uden noget »Apparat«; der vil altid i Vindusind- delingerne, Dørfyldninger osv. osv. være Ting, han kan knytte sin In- struktion til. Kan han ikke klare sig uden Apparat, duer han absolut ikke; men paa den anden Side kan han (en Lærer) heller ikke betegnes som uduelig, hvis han ønsker et »Apparat«, naar han blot bruger det rigtigt. Deres Spørgsmaal til mig om, hvad De skal gøre, kan jeg besvare derhen, at har De mange Lærere, der kun kan undervise ved Hjælp af Vægtavler, fordi de kan disse uden ad, kan diktere dem osv., da fjern disse Vægtavler og tag dermed Grunden væk under Fødderne paa den Slags »Instruktører«, saa de tvinges til at strænge sig an med at instruere uden at have et bestemt Apparat at støtte sig til. — Men det maa staa Dem klart, at der skal en Tid et meget vaagent, dagligt Tilsyn til over for Lærerne, indtil de atter er vendt den rette Vej.