Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

94 Som en Regel at lade Lærerne »tegne for« paa Tavlen er risikabelt; man risikerer der at faa Dressuren i en ny Form gennem særlig ind- studerede Numre. Lad hellere de første ovenomtalte borøvelser knyttes til simple, virkelige Ting. Det kan io være meget betimeligt at sammenkalde vedkommende Lærere og indskærpe dem, at Undervisningen i Frihaandstegning kun bør benvtte naturlige Hjælpemidler, nemlig saadanne som et Menneske, der kan tegne, benytter. Deraf vil følge, at de berørte laabelighedei med vidtløftig Maalen o. 1. maa bandlyses.« — Af det her anførte vil man have et klart Billede af det Syn paa den grundlæggende Frihaandstegningsundervisning, hvorefter Tilsynet har været ledet siden 1890. Yderligere Oplysning i samme Retning vil man faa ved at læse Beretningen om Statens Tegnelærerkursus for 1908 __11, men da denne Beretning er udkommet i 1 rykken og er tilstillet samtlige Skoler, skal der ikke her gentages, hvad der er sagt. Med Hensyn til den geometriske og stereometriske Tegning skete der et betydeligt Fremskridt i samme Retning, idet det ved Inspek- tionerne af Skolerne og ved Lærerkursuset atter og atter er blevet gen- taget, at denne Undervisning skulde fremgaa som et »Resultat af Ud- dannelse i Geometri og i eksakt Afbildingslære« (Projektionslære). Da det heller ikke paa dette Punkt vil være uden Betydning at have et Par Ord at holde sig til fra den Mand, der fra 1890 til 1913 stod i Spidsen for Tilsynet, skal der her af en Artikel i »Teknisk Skoletidende« for Juni 1906, hvori Professor Andersen udtaler sig om Undervisningen i Afbildningslære, anføres følgende: »den egentlige Undervisning maa formes som Instruktioner og Eksami- nationer, medens Løsning af Tegneopgaver maa blive en sekundær Øvelse i at anvende de lærte Sætninger,« . . . »han (Eleven) maa til at forstaa de faa Grundsætninger, paa hvilke de her omhandlede Afsnit af Afbildningslæren hviler, og lære selvstændigt at anvende disse Sætninger paa de Opgaver, der byder sig for,« og vedrørende det Omfang, en saadan Undervisning bør have, siges i samme Artikel: »han (Eleven) skal have modtaget en saa almen Viden paa dette Om- raade at den giver ham Nøglen til Løsning af alle saadanne Spørgs- maal,’ som det med Rimelighed kan antages vil kunne møde ham i hans senere Virksomhed.« Ogsaa »Teknisk Provinsskoleforening« tog Haand i Hanke med og hjalp Inspektøren til at faa gennemført de ønskede Reformer, og dog maa det siges, at man endnu — efter 25 Aars ihærdigt Arbejde loi en Reform af Undervisningen paa dette Omraade liere Stedei finder den »gode, gamle« Facon bibeholdt. Saadanne Stedei gives der ikke Eleverne nogen Instruktion, nej, man lader f. Eks. for den geometiiske