Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Udvidelse af Undervisningen lettere naas derved, at man foruden Aft-
nerne anvender Dagtimer til Undervisningen.
Efter mange og lange Forhandlinger, i hvilke Planerne drøftedes i
de mindste Enkeltheder, og hvor navnlig Spørgsmaalet om Matematik-
undervisningen i Aftenskolen undertiden fik Bølgerne til at gaa ret højt,
kunde det afsluttende Møde holdes i København (i Statens Tegnelærer-
kursus’ Lokaler i Ny Vestergade 11) den 21. Maj 1910. Om Formiddagen
havde Foreningens Bestyrelse haft Møde og bl. a. taget Stilling til det
udarbejdede Forslag til en Aftenskoleplan. Bestyrelsens Udtalelser an-
gaaende det udførte Arbejde var anerkendende, idet man dog ønskede
Titelen ændret, saaledes at Planen kom til at hedde »Vejledning til o. s.v.«,
og i det hele taget ikke kom til at fremtræde som en ufravigelig Rette-
snor. Det bestemtes, at Udvalget ved sin Formand skulde forelægge
Planen for Teknisk Provinsskoleforenings Generalforsamling i Odense
den 23. og 24. Juli s. A.
I Mødet Søndag den 24. Juli forhandledes i Henhold hertil Planen
af de fra Skolerne inden for Foreningen mødte Repræsentanter og vandt
stor Tilslutning; Indenrigsminister Jensen Sønderup var til Stede og over-
værede Forhandlingerne.
Fra forskellige Sider blev der udtalt en glædelig Overraskelse over,
at Udvalget havde vovet at tage »saa meget godt med«, men tillige og-
saa en Frygt for Vanskeligheden ved at gennemføre Planen, idet den som
enhver virkelig god Undervisningsplan vilde stille meget store Krav til
Lærerne. Selve Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 4.
Efter Generalforsamlingen fremsendte Foreningens Bestyrelse Planen
til Indenrigsministeriet med Anmodning om, at den maatte blive god-
kendt, hvilket ogsaa skete under 10. Oktober, saaledes at der paa Foden
af Planen kunde trykkes: »Denne Undervisningsplan er under 10. Ok-
tober 1910 af Indenrigsministeriet godkendt som Mønsterplan for Aften-
undervisningen i tekniske Provinsskoler, der oppebærer Tilskud fra
Statskassen«, og i selve Forordet til Planen hedder det, at den »er ud-
arbejdet med det Formaal at vejlede ved en sukcessiv Reform af de
tekniske Skolers Aftenundervisning.« Der var ikke fra nogen Side Tale
om at øve Tvang over for Skolerne; men Planen skulde være og er
blevet en Haandsrækning med Hensyn til et mere ensartet Arbejde i
Aftenskolerne og med Hensyn til at skaffe et bedre og fyldigere Udbytte
af den Tid og de Pengemidler, der ofres paa Undervisningen, en Haands-
rækning, som Skolerne med Glæde har taget imod.
De væsentligste Fordele, der skulde opnaas ved at indføre den ny
Plan, var:
1) at Undervisningstiden udvidedes fra 6 til 8 Maaneder (September og
April skulde tages med),
2) at Forberedelsesundervisningen kunde tilendebringes i een Vinter,