Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

103 Denne Afdeling af de tekniske Skoler, der i det hele taget havde ført en ret omtumlet Tilværelse, var ogsaa den Del, det særlig hastede med at faa fastslaaet en Plan for. Gennem mange, mange Aar var Bygningsdagskolen ved Skolerne i København, Odense og Aarhus væsentligst at regne som en Forbere- delsesskole til Akademiet, og Opgavegivning til Prøverne og Censuren i Hovedfagene besørgedes af den københavnske Skole. Enkelte Skoler (Aalborg, Randers og Horsens), der ikke fandt denne Ordning tilfreds- stillende hverken for Skolerne eller for det udøvende Haandværk, men alligevel ønskede at give videregaaende Undervisning for Bygningshaand- værkere, oprettede efter Samraad med Tilsynet med den tekniske Un- dervisning Dagskoler under friere Former, og de to sidstnævnte Skoler søgte ved en efter Aftale med Professor Andersen indrettet Eksamens- ordning at gøre det saaledes, at Undervisningen blev forsvarlig for Haandværkerne samtidig med, at den gav den Undervisning, som Aka- demiet fordrede til Optagelse. Som Censor ved Afgangsprøven virkede foruden Professor Andersen, Arkitekt Th. Hirth og Bygningsinspektør, Professor Chr. L. Thuren. I hele dette Forhold skete der imidlertid en Forandring, efter at Kultusministeriet i 1905 havde nedsat en Kommission til at behandle Spørgsmaalet om Arkitektaspiranternes Undervisning. I denne Kom- mission sad som Repræsentanter for de forskellige tekniske Skoler Pro- fessor Carl F. Andersen, Professor Alfred Liitken, Adjunkt M. Rasmussen og Oberstløjtnant V. A. Thalbitzer, og ved det første Møde, der afholdtes, nedsattes et Underudvalg, bestaaende af Professor Liitken, der var valgt til Kommissionens Næstformand, Professor Andersen, Arkitekterne Eu- gen Jørgensen og Ngrop samt Tømrermester Tesch »til at tage Sagen under nærmere Overvejelse og gøre Indstilling derom til Kommissionen.« Det blev for saa vidt et negativt Resultat, der kom ud af Forhandlin- gerne, som man enedes om til Kultusministeriet at indstille, at der ved Akademiet skulde oprettes en bygningsteknisk Skole, og at den For- beredelsesundervisning til Akademiet, der hidtil havde fundet Sted ved de tekniske Skoler, skulde bortfalde. . I de samme Aar rejste der sig saa vel i Arkitektkredse som inden for de tekniske Skoler en Bevægelse mod det grimme, aandsforladte Byggeri, der havde været saa meget af herhjemme gennem de senere Aar. Det var særlig de hurtigt opstaaede Stationsbyers uskønne Huse, man tog Sigte paa. Der blev i Kampens Hede sagt mange drøje Ord, og et og andet af, hvad der saaledes kom frem, turde man vist nu være enig om, skød langt over Maalet. De tekniske Skoler skulde have hele Skylden væltet over paa sig for, hvad der var kommet frem af daarligt Byggeri, og det vilde de ikke ganske uden videre finde sig i, idet de, selv meget interesserede i at ændre Undervisningen paa det