Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
paagældende Omraade, saa de vordende Bygningshaandværkere kunde
komme i Besiddelse af større Skønhedssans og større Respekt for de
Opgaver, de paatog sig, dog maatte holde for, at Arkitekterne som de
førende paa Byggeriets Omraade herhjemme ogsaa maatte bære deres
Part. —
Den Mand, der kæmpede mest ufortrødent i hele denne Sag, var
Arkitekt P. V. Jensen Klint, der med Pen og Mund ivrigt forfægtede, at
der burde finde en Ændring Sted i de unge Bygningshaandværkeres
Uddannelse. I sin Bog »Bygmesterskolen«, hvori Jensen Klint har sam-
let de Artikler, han i Tiden 1901—10 har skrevet om Bygmesteruddan-
nelsen, slutter han med at se en »lykkelig Udgang« af den hele Kampagne,
idet det viser sig, at »de akademiske Arkitekter er ikke, som jeg tid-
ligere har troet, Sagens Modstandere, og ledende Mænd ved de tekniske
Skoler synes nu nær enige om at give Bygningskultur den Førerstilling,
som tilkommer den.«
I 1910 var der nemlig sket det, at Forkæmperne for Indførelse af
»Bygningskultur« som Fag i de tekniske Skoler og Skolernes Folk havde
fundet hinanden.
I Sommeren 1910 afholdtes i Skaarup i Tiden fra 11. til 20. August
et »Kursus for Lærere i Bygningsfagene ved Haandværkerskoler og
tekniske Skoler« med Arkitekt Poul Holsøe som Hovedlærer. Gennem
indgaaende Studium (navnlig ved Opmaaling) af smukke gamle Byg-
ninger vilde man søge at aabne Deltagernes Øjne for den gode Tra-
dition i Byggeriet og lære dem at bygge videre paa den, saa vi virkelig
igen herhjemme kunde faa smukke danske Huse og Hjem.
Ved Kursuset vedtoges en Resolution om, hvorledes man kunde
ønske sig Sagen ført frem gennem de tekniske Skoler: ved et godt Billed-
stof samt ved Opmaaling og Tegning af gode, ældre Bygninger. Og for
at faa forhandlet med de tekniske Skolers Folk om Sagen, indbødes
der til et Møde i København, hvilket Møde fandt Sted i K. F. U. M.s
Sal den 12. November 1910.
Disse to Omstændigheder: Akademiets Oprettelse af en egen byg-
ningsteknisk Skole og Kravet om Indførelse af »Bygningskultur« i de
tekniske Skoler var ny Momenter, som maatte gøre sig gældende ved
Udarbejdelsen af den ny Plan for Bygningsdagskolen.
Ved Mødet i K. F. U. M. viste der sig en næsten rørende Enighed
mellem Indbydere og indbudte. Forstanderen for Aalborg tekniske
Skole, nuværende Stadsingeniør Niels Olsen kunde fortælle, at man ved
hans Skole allerede i 7—8 Aar havde givet sig af med Opmaaling af
gode, gamle Bygninger, og Overlærer M. Rasmussen, Odense, kunde op-
lyse, at han allerede for 15 Aar siden havde søgt at slaa til Lyd for
den samme Sag, uden dog den Gang at kunne finde Øre for Tanken.
Der nedsattes ved Slutningen af Mødet et Udvalg, i hvilket Professor