Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Der er derfor ogsaa rundt omkring fra kommet Anmodninger til In-
spektoratet om at foranledige udsendt Billedserier ogsaa for andre af
Skolernes F’ag: Billeder til Anvendelse ved Undervisningen i Material-
isere o. s. v.
Som Led i Bestræbelserne for at skabe mere Ensartethed i Under-
visningen og et godt Samarbejde mellem Skolerne maa nævnes de tek-
niske Skolemøder, der i de senere Aar er blevet afholdt for mindre
Kredse af Landet. Bevægelsen begyndte allerede for en Del Aar siden
blandt Skolerne i Lolland-Falster for snart efter at forplante sig til Fyn.
I 1915 afholdtes der fire saadanne mindre Møder (i Nakskov, Faa-
borg, Sorø og Aalborg), og i 1916 lader der til at skulle blive endnu
flere. Disse Møder har hidtil været ordnet saaledes, at de afholdtes
samtidig med, at den tekniske Skole, som er Indbyder, holder sin aar-
lige Udstilling, saa at der foruden de Forhandlinger, der finder Sted,
bliver Lejlighed til med de udstillede Tegninger som Grundlug at drøfte
de forskellige Grene af Undervisningen.
5.« KOMMISSIONEN ANGAAENDE DEN
TEKNISKE UNDERVISNING.
Arbejdet med de foran nævnte Planer, som i Foraaret 1913 var nær sin
Afslutning, blev imidlertid indtil videre stillet i Bero, idet den daværende
Indenrigsminister, Jensen Sønderup, under 2. Behandling af Finansloven
i Folketinget fremkom med Udtalelser, der lod formode, at der fra Sta-
tens Side vilde blive nedsat et Udvalg (den oven for nævnte Kommis-
sion), der skulde have til Opgave at overveje forskellige Forhold ved-
rørende de tekniske Skoler.
Ministeren udtalte bl. a.:
»Jeg har stillet mig velvilligt over for Tanken om en eventuel For-
højelse af Tilskudet til de tekniske Skoler i Almindelighed. Men jeg
vil gerne gøre opmærksom paa, at der efter min F'ormening tiltrænges
en lidt nøjere Overvejelse af samtlige disse Forhold og specielt af For-
holdet mellem de tekniske Skoler, Teknologisk Institut og tildels Fag-
skolerne, inden man gaar til en Forhøjelse af Bevillingen, eventuelt til
ny Regler for Fordelingen af Tilskudet, noget, der blev antydet, navn-
lig, tror jeg, af det ærede Medlem for Københavns 1. Valgkreds (Wulff).
Jeg lægger ikke Skjul paa, at det Andragende fra Aarhus, som er blevet
omtalt af forskellige ærede Medlemmer, baade af det ærede Medlem for
Københavns Amts 2. Valgkreds (K. M. Klausen) og af det ærede Medlem
fra Aarhus (Sabroe), i nogen Grad har medvirket til, at jeg har et Ønske
om at anmode nogle Mænd om at foretage en samlet Overvejelse af
Forholdene vedrørende Undervisningen paa de tekniske Skoler, Tek-
nologisk Institut og Fagskolerne, saaledes at det bliver nogenlunde af-
grænset, hvad man paa de forskellige Skoler skal beskæftige sig med.