Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
BROUST.
Broust tekniske Skole blev stiftet paa Haandværkerforeningens Ge-
neralforsamling den 23. Oktober 1908 efter Forslag af Bestyrelsen, hvis
Formand var Købmand Terndrup. I de første Aar bestyredes Skolen af
Haandværkerforeningens Bestyrelse, og Regnskab aflagdes sammen med
Haandværkerforeningens. Det paafølgende Aar valgtes en særlig Besty-
relse for Skolen, men Regnskabet vedblev stadig at være fælles med
Haandværkerforeningens, indtil man paa dennes Generalforsamling den
25. Marts 1912 vedtog, at Skolen ogsaa skulde føre særligt Regnskab,
og samtidig bevilligede et Tilskud til den af 150 Kr. aarlig. Den oppe-
bærer iøvrigt f. T. Tilskud fra Staten, Hjørring Amt, Broust Kommune
og af Fællesrepræsentationens Part i Vare- og Industrilotteriets Overskud.
Dens Bestyrelse bestaar af Købmand N. V. Terndrup (Formand), Ce-
mentstøber Carl Roch og Maskinfabrikant H. Rasmussen.
Elevernes Antal har været højst forskelligt; Gennemsnitstallet har
været 14 å 15; i Aarenes Løb er Forstaaelsen af Skolens Betydning
blevet større, men desværre er der en Del tilbage at ønske med Hen-
syn til Interesse fra Principalernes Side.
Skolen er til Huse i lejede Lokaler (aarlig Leje 175 Kr.); den under-
viser i Fagene Dansk, Skrivning, Regning samt Tegning og fremstillede
i Aar sine Arbejder ved Haandværkerforeningens Generalforsamling,
hvor der var almindelig Tilfredshed over, hvad der var udført.
Terndrup.
BRÆDSTRUP.
I Vinteren 1891—92 samledes nogle faa — 9 — Haandværkslærlinge
fra Brædstrup og Omegn een å to Gange ugentlig til Tegneøvelser hos
Malermester Monrad, som ydede dem gratis Undervisning. Dette Kur-
sus blev vel en Aarsag til, at Haandværkerne i Brædstrup begyndte at
ønske sig en stedlig teknisk Aftenskole; men Ønskerne blev først op-
fyldt, da Brædstrup Haandværker- og Borgerforening ved en ekstra-
ordinær Generalforsamling i August 1897 vedtog at oprette en saadan
Skole under Ledelse af et af Foreningen nedsat Skoleudvalg.
Skolen fik først Lokale i Kommuneskolen og benyttede senere til-
lige Centralhotellets lille Sal til Tegneøvelserne. Undervisningen blev
givet først 3 og senere 4 Aftener å 2 Timer om Ugen i de 6 Vinter-
maaneder Oktober—Marts, og den kom til at omfatte mundtlig og
skriftlig Dansk, praktisk Regning og Tegning. I de to første Fag, som
senere udvidedes med Øvelser i Bogføring, tilrettelagdes Undervisningen
saaledes, at enhver af Byens almindelige 14—18-aarige Ungdom kunde
faa Udbytte af at besøge Skolen i Timerne for disse Fag, medens Tegne-