Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
243
HØRSHOLM.
Hørsholm tekniske Skole begyndte Virksomheden d. 1. Oktober 1899,
efter at Haandværkerforeningen for Hørsholm og Omegn forud havde
vedtaget at oprette og drive en saadan Skole.
Skolen begyndte med 10 Elever, som i Vinterens Løb steg til 16.
Af Kommunalbestyrelsen fik man Tilladelse til at benytte et Klasse-
værelse i Kommuneskolen, og Førstelæreren ved Kommuneskolen over-
tog hele Undervisningen.
Resultatet af Skolens Virksomhed den første Vinter var imidlertid af
den Beskaffenhed, at det stod Bestyrelsen klart, at skulde Skolen nogen
Sinde komme til at svare til det, man havde tænkt sig, saa maatte der
ganske anderledes tages fat, og saa maatte der først og fremmest Midler
til. Men Haandværkerforeningen med. sine den Gang 28 Medlemmer,
mest unge, ubemidlede Haandværksmestre, raadede ikke over mange
kontante Værdier.
Man holdt saa i Foraaret 1900 en Del Møder, paa hvilke man enedes
om at udsende en Del Anmodninger og Ansøgninger om Tilskud til
Skolen.
Resultatet blev, at Kommunen bevilgede et Tilskud paa 30 — tredive
— Kroner for det kommende Aar.
Saa besluttedes det at slaa et Slag: Afholdelsen af en Haandværker-
fest i Hørsholms dejlige Slotspark. Idéen slog an. Alle Foreningens
Medlemmer tog fat, tegnede, gravede, planerede, byggede; og Forenin-
gens Damer arrangerede, pyntede og sled, saa det var en Lyst; og Byens
og Omegnens Beboere blev nysgerrige. — Resultatet: ca. 1200 Kr. i
Overskud.
Nu blev der taget fat med frisk Mod. I Slottets gamle Staldbygning
blev der lejet et stort og to mindre Lokaler, som vi selv maatte istand-
sætte, forsyne med Kakkelovne m. v.
Inventar og Skolemateriel blev anskaffet, og en ung Malermester blev
sendt paa Statens Kursus for at uddannes til Lærer (han underviser
endnu som en dygtig og afholdt Lærer ved Skolen); og den 1. Oktober
1900 aabnedes Skolen paany i egne Lokaler med 2 flinke Lærere og
28 Elever.
Skolen arbejdede nu i de paafølgende Aar jævnt godt med et stadig
stigende Elevantal og et synlig bedre og bedre Resultat af Undervis-
ningen.
Tilskudene begyndte nu ogsaa at komme. 1904 bevilgedes Tilskud
fra Amtsskolefonden, 30 Kr., 1905 første Gang Statstilskud, 275 Kr., o. s. v.
Men nu viste Lokalerne sig for smaa. Elevantallet var i 1904—05
gaaet op over 40; og saa i 1905 vedtoges det at bygge en egen Skole-
bygning.
16*