Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
Med 1881 indtraadte ny og bedre Forhold for den tekniske Skole,
idet Guldsmed G. Lander, Foreningens senere saa højt fortjente For-
mand, var kommet i Skoleudvalget og i et Bestyrelsesmøde i Septbr.
fremsatte en ny Skoleplan; da denne gik ud paa gennemgribende For-
andringer, overvejedes Sagen, og paa et Møde den 3. Oktober vedtoges
1) at udvide Undervisningen til 12 Timer ugentlig, 2) at ansætte Maler-
mester Daniel Nielsen og Arkitekt N. C. Nielsen som Lærere, 3) at Sko-
lens Regnskab føres uafhængigt af Foreningens øvrige Regnskab, og
•1) at Foreningen yder et Tilskud af 100 Kr. aarlig. Lærefagene udvidedes,
idet der tilkom Undervisning i Geometri, Fagtegning, Bogføring og
Skriftlæsning. Virkningen heraf viste sig ved en stærkt forøget Tilgang
af Elever, idet Elevantallet steg fra 57 i 1880 til 82 i det følgende Skole-
aar. Men gjorde Skolen ved disse Foranstaltninger store Fremskridt,
saa befandt Lokalet sig fremdeles i yderst tarvelig Tilstand; 2 Lærere
maatte undervise i samme Lokale, og Luften i dette lavloftede Rum
blev mod Slutningen af Undervisningen ikke skikket til Ophold, ja selv
Lamperne nægtede at gøre Tjeneste og angav derved Undervisnings-
G. Lander.
Daniel Nielsen.
tidens Ophør. Disse Forhold medførte ganske naturligt, at man be-
gyndte at tænke paa at opføre en selvstændig Skolebygning. For i denne
Hensigt at danne en Byggefond afholdtes i 1885 en Basar, der gav en
Nettoindtægt af 1024 Kr., som senere ved Gave fra Lehnsgreve Lerche
forøgedes til 1420 Kr. Samme Aar fremkom Daniel Nielsen med en
Plan til Opførelse af en Skolebygning. Da man nu havde den fornødne
Grund, indgik man til Ministeriet med Andragende om Tilskud og mod-
tog i 1887 4500 Kr. Der toges nu fat paa Opførelsen af Bygningen, som
indviedes den 11. December 1887 og ialt kun kostede 11069 Kr. 41 Øre,
et Resultat, som kun opnaaedes ved Velvilje hos Haaildværkerne, sær-
lig Hovedentreprenøren, daværende Murermester Henrik Sørensen. Sum-