Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
278 da den stiltiende ophørte, efter at Akademiet havde oprettet sin byg- ningstekniske Skole. Det maa endnu nævnes, at Bestyrelsen allerede paa et tidligt Tids- punkt rettede sin Opmærksomhed paa det ønskelige i, at Skolens Un- dervisning kunde friste Eleverne til fortsat Studium. I 18/8 fremsatte Skoleudvalget Forslag til, at der aarlig skulde udsættes Prisopgaver af kunstindustriel Natur i de forskellige Fag, paa hvis Løsning dels i Tegning, dels i udført Arbejde — Skolens yngre og ældre Elever kunde forsøge deres Kræfter. Løsningerne skulde bedømmes og be- lønnes med mindre Præmier. Sagen vandt Tilslutning hos Bestyrelsen, der i Marts 1879 vedtog »Reglement for den tekniske Skoles aarlige kunstindastrielle Prisopgaver«. Efter dette blev der dannet et Udvalg paa 5 Medlemmer, 3 valgte af Bestyrelsens egen Midte og 2 valgte uden for Bestyrelsen samt Skoleforstanderen. Udvalget skal desuden tilkalde en udøvende Haandværker eller Fabrikant fra hvert Fag, i hvilket der stilles Prisopgaver. Som Medalje skulde benyttes den i sin Tid (d. 29. Marts 1846) til Ære for Professor Hetsch prægede Medalje, hvis Stempler var skænket Det techniske Institut. I 1880 foretoges den første Bedømmelse af indkomne Løsninger, og siden da har Skolen aarlig udsat Prisopgaver, i hvis oprindelige Regle- ment der dog i Tidens Løb er sket enkelte Ændringer. I 1885 blev der saaledes stillet et Beløb til Udvalgets Raadighed, for at dette kunde yde Konkurrenterne et Pengebeløb som Bidrag til de med Arbejdets Udførelse hafte Udgifter. Fra 1896 blev der foruden »Sølvmedalje« og »Hæderlig Omtale« tillige uddelt »Bronzemedalje«. I 1913 blev Navnet ændret til »Den tekniske Skoles Prisopgaver for Kunsthaandværkere« og i 1915 blev det vedtaget at lade Sølvmedalje og Bronzemedalje led- sage af et kontant Beløb, henholdsvis paa 100 og 50 Kr. Ogsaa udefra blev der vist denne Sag Interesse. I 1884 viste en med Sølvmedalje præmieret Konkurrent, Bronzevarefabrikant Heymann i Wien, sin Interesse for Fremskaffelsen af gode Løsninger ved at stille et Beløb til Raadighed for Udvalget. I 10 Aar virkede »Den Heymannske Fond« og anvendtes navnlig til Indkøb af fortrinlige Løsninger. I 1890 skænkede Sten- og Billedhugger A. Scheller Skolen et Beløb paa 1000 Kr., der skulde anvendes som et Legat, bærende hans Navn, og hvis Renter skal bruges til bedste for unge Haandværkere, der har løst de kunstindustrielle Prisopgaver. I 1901 stiftede Industriforeningen »Dalhoffs Legat«, bestaaende af 15 Aargange af »Tidsskrift for Kunstindustri«. Dette Legat kunde til- deles de Konkurrenter, der havde opnaaet Sølv- eller Bronzemedalje — fra 1906 dog kun de førstnævnte. I de forløbne Aar har der været indsendt ca. 200 Løsninger til Be- dømmelse. Der er blevet uddelt 48 Sølvmedaljer, 22 Bronzemedaljer