Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
samt anvendt ca. 4500 Kr. som Bidrag til Dækning af Udgifterne ved
Konkurrencerne.
I nær Forbindelse med disse Prisopgaver stod den Beslutning, som
Bestyrelsen tog, at Skolen samtidig med Indrykningen i den ny Skole-
bygning skulde oprette dels Aftenklasser for Haandværksfag, der øn-
skede en videregaaende Uddannelse i kunstindustriel Retning, dels en
Dagklasse — Kunstindustriskolen — med det Maal at uddanne Eleverne
saa vidt, at de kunde blive i Stand til at komponere Tegning til Gen-
stande, hørende til deres Fag.
Medens Aftenklasserne — »Klasserne for Kunsthaandværkere« —
endnu bestaar og i Aarenes Løb er blevet meget udvidet, blev »Kunst-
industriskolen« ophævet med Skoleaaret 1899—1900, efter at Kunst-
industrimuseet havde oprettet sin Skole.
Den Interesse, der var blevet vakt for Haandværkerundervisningen
ved de forud for Sammenslutningen af de to Skoler afholdte Møder
og Forhandlinger og ved, at Det tekniske Selskab saa snart efter denne
Begivenhed rykkede ind i sin egen, store Bygning, satte sit Spor i Elev-
antallet, der i en Række Aar var i stadig Stigning, saaledes at den store
Skolebygning snart kun med Nød kunde rumme alle de mange Elever.
I 1883—84 var Elevantallet, der i 1876—77 havde været 1420, steget
til 1909. Det kneb nu saaledes med Plads, at man den Vinter maatte
tage Festsalen i Brug til Undervisning. Denne Ordning har været bi-
beholdt indtil Nytaar 1914, da Skolen med Understøttelse af Staten fik
opført to Tilbygninger, hvorved Festsalen blev frigjort for Undervisning
og derefter er blevet benyttet til Foredrag for Eleverne.
I de følgende Aar fra 1883—84 til 1890—91 svingede Elevantallet mel-
lem ca. 1700 og ca. 1900. Da Tallet i 1891—92 var naaet til 1966, ret-
tede Bestyrelsen sin Opmærksomhed paa at faa etableret en Filial i
den vestlige Del af Byen. Denne var jo efterhaanden vokset meget
betydelig, saaledes at Eleverne fik længere og længere Veje at. maatte
tilbagelægge for at kunne komme til Skolen i Ahlefeldtsgade. Man op-
rettede da i 1892 en Filial i lejede Lokaler paa Værnedamsvejen. I
1901 maatte disse dog fraflyttes. Man følte imidlertid stærkt Savnet af
en Filial i Byens vestlige Del og tog derfor mod et Tilbud fra en Byg-
herre om at opføre og udleje en Skolebygning paa Kochsvej, der der-
efter toges i Brug fra 1907.
En stadig Forøgelse af Elevantallet medførte, at man saa sig nød-
saget til at oprette flere Filialskoler: i 1894 etableredes en Filial paa
Christianshavn (først i Søkvæsthuset, senere fra 1906 i Kommunens
Ejendom, »Frelserens Arbejdshus«, i Prinsessegade); i 1896 maatte man
leje Lokaler i Melchiors Skole paa Nørregade, i 1898 lejede man en
særlig til Skolebrug opført Bygning paa Østerbro (Helgesensgade), og i
1900 opførtes med Tilskud af Stat og Kommune en stor Skole paa