Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Nørrebro (Prinsesse Charlottesgade 38). Hertil kan føjes, at der i
1907—08 opførtes endnu en Skolebygning paa Nørrebro i Forbindelse
med den allerede opførte til Brug for Dagskolerne for Maskin- og Elek-
trokonstruktører.
Det maa i denne Forbindelse endnu anføres, at Valby tekniske Skole,,
der ved Valby-Distriktets Indlemmelse i København i 1901 ophørte med
at være »Provinsskole«, siden 1902 har faaet Tilskud fra Det tekniske
Selskab. Skolen, der aarlig besøges af 90—100 Elever, faar nu et aar-
ligt Tilskud paa 1600 Kr., idet den dog har Forpligtelse til at arbejde
efter samme Planer som Det tekniske Selskabs Skole, der ved Forstan-
deren eller udsendte Faglærere har Ret til at inspicere Undervisningen
i Detaljerne.
Det maa jo siges at være et smukt Resultat, der var naaet: Det
techniske Institut, der var begyndt med smaa, lejede Lokaler i Læder-
stræde, havde udviklet sig til en Virksomhed med to store Skolebyg-
ninger — i Ahlefeldtsgade og paa Nørrebro — der begge er Selskabets
Ejendom, samt tre Filialer.
I det Ydre havde der saaledes fundet en mægtig Udvikling Sted.
Naar der derefter skal gives en Oversigt over selve Virksomheden,
vil det være naturligt at begynde med dem, der skal lede Skolen og
gennemføre Undervisningen.
I Spidsen for Skolen blev der — som allerede nævnt — ansat en
Forstander. Hertil udnævntes fra den 1. Sep-
tember 1876 daværende Premierløjtnant V. A.
Thalbitzer, der med sikker Haand ledede Sko-
len i 33 Aar, indtil han fra 1. Oktober 1909
tog sin Afsked. Som hans Eftermand blev da-
værende Kaptajn L. Ernst ansat. Han virkede
dog kun et Vinterhalvaar som Forstander, idet
han allerede den 1. Maj 1910 ønskede at trække
sig tilbage. I hans Sted ansatte Bestyrelsen den
daværende Forstander for Aarhus tekniske
Skole, Kaptajn E. Paulli.
En anden og vigtig Stilling inden for Le-
delsen er Posten som Kasserer. Medens denne
Stilling ved Det techniske Institut var ulønnet,
blev der fra 1876 oprettet en lønnet Stilling
som Kasserer og Økonomiinspektør, i hvilken ansattes Den ny Haand-
værkerskoles Inspektør, AT. H. Tønnesen. Han virkede ved Skolen indtil
1905, da han tog sin Afsked og afløstes af den nuværende Kasserer,
Kaptajn L. T. Lambcrtsen.
Lærernes Antal i de forløbne Aar har været:
V. A. Thalbitzer.