Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
K. C. Knudsen.
Skolen, som hidtil havde sorteret under Haandværkerforeningen,
havde ved Tilskud fra forskellige Sider og ved god Økonomi efterhaan-
den samlet en lille Kapital; denne forøgedes i 1898 med ca. 800
Kr. — dels Overskud fra en af Haandværker-
foreningen arrangeret Basar, dels en Gave paa
100 Kr. fra Generalkonsul Pontoppidan i Ham-
borg — og i 1899 med en af Hr. Partikulier
Jens Mørk Theilmann ved Testamente skænket
Obligation paa 2000 Kr.
Theilmann havde allerede i flere Aar før
sin Død skænket Skolen 100 Kr. aarligt til
Driften, ligesom ogsaa Generalkonsul Pontop-
pidan havde vist sin Interesse for Skolen paa
forskellig Maade.
Skolens Bestyrelse fandt nu, at Tiden maatte
være inde til at faa opført en teknisk Skole, og
henstillede til Haandværkerforeningen at lade
Skolen overgaa til et teknisk Selskab, saaledes
at alle Byens Borgere kunde være med til at støtte Sagen. Haandværker-
foreningen gik ind derpaa, og i 1900 begyndte »Teknisk Selskab« sin
Virksomhed. Bestyrelsen bestod da af Smed Schaltz (Formand), Murer
Knudsen, Tømrer Kjelgaard, Maler L P Jensen, Bogtrykker Jørgensen,
Købmand J. Simonsen og Købmand Neve. Der sendtes Andragende til
forskellige Institutioner om Tilskud, og 2 Aar efter stod den ny tek-
niske Skole færdig. Indvielsen fandt Sted den 9. November 1902.
Skolen modtager faste Tilskud fra Staten, Amtet, Kommunen og
Haandværkerforeningen; den er Aftenskole, og Skoleaarets Længde
er ca. 6r/s Maaned, idet Undervisningen tager sin Begyndelse midt i
September og slutter først i April.
Skolen sorterer under »Teknisk Selskab« og ledes af dettes Besty-
relse; et af Bestyrelsens Medlemmer fungerer tillige som Forstander;
han ordner og fører Tilsyn med den daglige Undervisning.
Elevantallet har været ret variabelt, højst var det i 1908, da Skolen
havde 86 Elever.
Af Bestyrelsesmedlemmer ud over de før nævnte skal fremhæves
Bager Jakobsen, Jernstøber Mosbech og Tømrer Petersen. Den nuvæ-
rende Bestyrelse bestaar af Smed Schaltz (Formand), Snedker Philipsen,
Stenhugger Nielsen, Købmand Dons Fabricius (Kasserer) og Overlærer
Lavendt (Forstander).
Løgstør, den 6. Februar 1916.
Lavendt.