Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

til at sætte saadan en Skole i Gang, indsendte Bestyrelsen et Andragende til Byraadet om at tage sig af Sagen. Paa Byraadsmødet sidst i Oktober vedtoges et af Pastor Jacobsen udarbejdet Forslag, og allerede den 12. November begyndte Skolen sin Virksomhed med 39 Elever. Undervisningen foregik i Kommuneskolens Lokaler, og i Aarene 1868—72 var Skolen delt i 2 Afdelinger, der dog i de fleste Fag undervistes i eet Lokale. Fagene i disse Aar var Dansk, Regning, Tegning, Historie, Geografi og anvendt Naturlære. Skoletiden var 5 Maaneder (1. November—31. Marts), og liver Uge undervistes der 2 Aftener å 3 Timer. Den aarlige Udgift, der beløb sig sig til ca. 160 Kr., fordeltes lige mellem Kommunen og Skolefonden. Tilsynet i disse Aar bestod af Sognepræsten, et Medlem af Skole- udvalget og Haandværker- og Industriforeningens Formand; og i disse Aar virkede følgende som Lærere: Pastor Jacobsen, Kateket Johnsen, Lærer Henningsen, Toldassistent Bang og Maler Schon. I 1872 kom Stormfloden, og da der samtidig indtraadte Forandrin- ger i Lærerpersonalet, kom Skolen ikke i Gang den Vinter; men Aaret efter aabnedes Skolen atter. Førstelærer Jacobsen og Lærer Bøgh over- tog hele Undervisningen, og Fagene blev nu i en lang Aarrække Reg- ning, Dansk og Tegning. I Spidsen for Skolens Styrelse stod i en lang Aarrække Borgmester Sørensen, der i 1897 afløstes af Sagfører Ruder, begge to Mænd, der ligesom den nuværende Formand, Snedkermester Jul. Hansen, har vir- ket med Lyst og Interesse for Skolen. 1895 blev et Mærkeaar i Skolens Historie. Der var Planer oppe om at skaffe Skolen en egen Bygning, men det kneb med at skaffe til- strækkelige Midler. Da fik Haandværkerforeningen en kærkommen Gave, idet Grosserer Veit (V. & W.), der var født i Rødby, skænkede Foreningen 10000 Kr. Planen blev nu realiseret, og i November toges Emil Veit. Ernst Bøgh.