Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
408 Hans Frederik Trabolt en Tegneskole, der fik virkelig Betydning. Den fik Navnet »Christian Frederiks Tegneskole«. Undervisningen var gratis, og desuden gaves der hvert Aars Fastelavnsmandag et Bal, hvor der uddeltes Medaljer til de flinkeste Elever. Disse Medaljer bar tyske Inskriptioner, som dog senere ombyttedes med danske. Senere hen kom de fra de Massmannske Søndagsskoler. — Fyns daværende Gu- vernør (Christian VIII.) ydede et lille aarligt Bidrag til Skolens Drift, og den senere Dronning Caroline Amalie uddelte egenhændigt Belønnin- ger til de flinkeste Elever, hvoriblandt der ogsaa var Kvinder. Under sit Ophold paa Fyn viste Frederik VII. Skolen megen Interesse. — Kom- munen ydede Skolen frit Lokale i den saakaldte Borgervagt i det for- rige Raadhus. — Til Undervisningsbrug fik man Fortegninger fra Aka- demiet. Malermester Trabolt underviste i Frihaandstegning, Murermester og Brandmajor Jens Rasmussen og Snedkermester Jens Henningsen i Fagtegning, Toldinspektør, Kaptajn Dichmann og Skomagermester Lud- vig Svendsen i Dansk og Regning. Trabolt, der var født i København d. 22. Januar 1786, blev Borger i Svendborg 1812, Kaptajn i Borgervæbningen 1814 og senere Forligs- kommissær og Borgerrepræsentant. Han modtog megen Anerkendelse for sin Virksomhed; 1835 fik han saaledes en Sølvpokal af Borgerne. Paa sine gamle Dage fik han en lille Pension og Dannebrogsordenens Sølvkors for »uegennyttig Virksomhed« (1840). 1852 maatte han paa Grund af Helbredshensyn trække sig tilbage. Hans Plads ved Tegneskolen overtoges da en kort Periode af Maler- mester Berth, der ogsaa udførte et trofast Arbejde. 1858 genoptog Tømrermester Æ Andersen, Lærer (senere Kordegn) Frederiksen og Malermester Vilstrup Skolen med Støtte af Kommunen, der gav frit Lokale, Brændsel og Belysning. Trods al Ihærdighed fra disse Mænd gik Elevantallet dog stadig tilbage. — I 1860 formaaede Pastor Warburg Industriforeningen til at nedsætte et Udvalg, der om- sider opnaaede at føre Skolen over i Industriforeningens Varetægt. For- eningens Formand, Redaktør Assam, og Jernstøber L. Lange nævnes som særlig virksomme for denne Sag. Den 22. Januar 1862 (»Skolens Fødselsdag«) aabnedes Skolen paa ny i Brygger Starups Gaard i Møller: gade med Lærer Frederiksen, Tømrermester Andersen og Litograf Grøn- vold som Lærere, hvilken sidste dog fratraadte ved næste Aars Begyn- delse. Elevantallet var i de følgende 10 Aar ca. 21, og Undervisnings- tiden strakte sig som Regel fra Oktober til April. — Skolen maatte imidlertid flytte flere Gange; den var saaledes bl. a. i Børgesens Gaard, Fruestræde, og til sidst i Karetmager Michelsens Ejendom, Bagergade (Oktober 1871). I Efteraaret 1872 overdrages Skolens Ledelse til Litograf Grønvald,