Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
VALLEKILDE.
I Meddelelser om Vallekilde Folkehøjskoles tekniske Afdeling 1888
oplyser Andreas Bentsen følgende, som delvis gengives her med hans
egne Ord:
Paa Vallekilde Folkehøjskole, der er grundlagt i Aaret 1865 af cand.
teol. Ernst Trier, blev Andreas Bentsen i 1868 antaget som Lærer i de
almindelige Skolefag; men da han før sin Læreruddannelse havde ar-
bejdet i 8 Aar som Bygningshaandværker og
i den Tid modtaget Undervisning i de for Fa-
get nødvendige tekniske Færdigheder, blev der
straks Lejlighed til i Fritiden at vejlede en
Tømrer blandt Skolens Elever i Fagtegning og
Modellering af Tømmerforbindelser.
Dette gentog sig de følgende Vinterhalvaar,
og i Løbet af 8 Aar voksede denne Undervis-
ning i et saadant Omfang, at i Vinteren 1876
—77 modtog 10 Tømrere, 8 Murere, 3 Smede
og 1 Maskinbygger Tegneundervisning, dog for
en stor Del uden for den egentlige Undervis-
ningstid.
Da denne Maade at undervise paa blev
uoverkommelig, gik Forstander E. Trier ind
paa et Forslag af A. Bentsen om at gøre et Forsøg med et særskilt Un-
dervisningshold, dannet af de Elever, der var Haandværkere, og som
kunde ønske at deltage heri.
Forsøget blev iværksat i Vinteren 1877—78 i Folkehøjskolens Under-
visningsrum og fortsat den følgende Vinter paa samme Maade. Det
viste sig dog, at Tegneundervisningen og Folkehøjskolens øvrige sam-
tidige Undervisning hæmmede hinanden noget. Der blev derfor ved
Imødekommenhed fra Forstander Triers Side, saavel ved Afgivelse af
Byggeplads, som ved Ordning af Undervisningen og Betaling for samme,
i Sommeren 1879 for A. Bentsens Regning opført en Skolebygning, hvor
de Krav, den tekniske Undervisning her har stillet, saa nogenlunde er
blevet fyldestgjort. Bygningen har senere, som Skolebesøget voksede,
modtaget de fornødne Udvidelser, den sidste i 1888, da der blev tilbygget
en Fløj med Plads for en Skolestue til ca. 30 Elever og en Malerstue
med Ovenlys og med Plads for 20 Malere.
Som før nævnt er det altsaa som en Afdeling eller et Led af Valle-
kilde Folkehøjskole, at HHåndværkerskolen virker. Ligesom Eleverne
har Kost og Bopæl paa selve Folkehøjskolen, tager de ogsaa Del i den-
nes Fællesundervisning ved Foredrag over Historie m. m. samt i Gym-
nastik. Derimod er Undervisningen i de almindelige Skolefag og Ma-