Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
432 VIBORG. Næringsloven af 1857 havde i mange Henseender omdannet de Vil- kaar, dansk Industri og Haandværk tidligere havde virket under. Den mer og mer fremtrængende Maskinteknik truede navnlig i smaa Lande og i smaa Købstæder den lille Haandværker og industridrivende. Den hjemlige Industri saa sig fortrængt af den fremmede. Der var Ængstelse i mange af de daværende næringsdrivendes Sind. Noget maatte der gøres! I Viborg gjordes der det, at Byens Borger- og Haandværkerforening nedsatte et Udvalg til Oplysningens og Industriens Fremme. Dette »In- dustriudvalg« traadte i Virksomhed i April 1871 og tog straks fat paa to Opgaver: det foranstaltede endnu samme Maaned en Udstilling af Haandværksarbejder, og det arbejdede paa Oprettelsen af en teknisk Skole. Til Fordel for sidstnævnte afholdtes der i Snapstingstiden s. A. en Basar med Tombola. Derved fik man en Slump Penge til at be- gynde med, og saa begyndte man. Dog ikke straks med den egentlige Undervisning, men, karakteristisk nok for Udviklingen i Viborg, med almindelig oplysende P'oredrag. P'ørst ud paa Vinteren kom Skolen i Gang med 77 Elever og 6 Lærere. Byraadet gav Lokale, Lys og Varme i Friskolen. Det ses ikke, hvor ofte der i Skolens første Aar er blevet undervist, ikke heller i hvilke Fag. Men for 1872—73 søgtes der om Lokale 3 Gange ugentlig, og Indmeldelser modtoges til geometrisk Teg- ning, Retskrivning, Regning og Skønskrivning. Der undervistes dog og- saa i Frihaandstegning og holdtes Foredrag om Metaller og om andre Emner af teknisk Vigtighed. Tre af Lærernehonoreredes hver med 16 Sk. i Timen. Eleverne havde gratis Adgang, Men Besøget ved Skolen var ikke, som det burde være. Skolen synes i det første Par Aar ikke at have haft nogen egentlig fast Leder. Den styredes direkte af Udvalget, som fik sine Mandater af Borger- og Haandværkerforeningen. Medlemmerne skiftede alt for ofte. Udvalgets første Formand var Skrædermester, Brandkaptajn Fischer, dets anden den daværende Adjunkt Arthur Feddersen. Fra 1874 af- sluttedes Skolen hvert Aar med en Højtidelighed, ved hvilken der ud- deltes Præmier, som indkøbtes for det Elevkontingent, som man fra 1873 var begyndt et indkræve (24 Sk. maanedlig). Skolen havde endnu ikke noget Navn. Oftest kaldtes den simpelthen Aftenskolen i rigtig Erkendelse af, at det, den bød paa, ikke var egent- lig teknisk Undervisning. Den gav kun geometrisk Tegning; dog for- beholdtes fra 1874 en Tegnetime ugentlig til Forklaring af Arbejdsteg- ninger. Men snart blev den baade af Navn og Gavn en teknisk Skole. 1875 gik Feddersen ud af Udvalget, og Bogholder Thomsen kom i hans Sted, endnu dog ikke som Formand. Han blev teknisk Skoles Organi-