Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

32 dog bestandig været af et meget beskedent Omfang og Gang efter Gang ret uforandrede, saa at deres Betydning næppe har været særlig stor. Foruden til de Møder, der afholdtes i forbindelse med Udstillin- gerne, og hvis vigtigste Forhandlingsæmner og Foredrag findes anført i foranstaaende Oversigt, har Foreningen ogsaa ved enkelte andre Lejlig- heder samlet sine Medlemmer til Generalforsamling eller Skolernes Mænd til Forhandling, nemlig til følgende: en ekstraordinær General- forsamling i Kolding i 1904 (den første efter Foreningens Omdannelse i 1903), en Generalforsamling i Fredericia i 1913 for at forhandle om Optagelse i Foreningen af Det tekniske Selskabs Skole i København og den deraf følgende Ændring i Vedtægterne, og endelig et almindeligt Skolemøde i København i 1914, hvor de mødende havde Lejlighed til at bese den københavnske Skoles Aarsudstilling af Elevarbejder, og hvor følgende Spørgsmaal var Genstand for Foredrag og Forhandling: Husbygningsundervisning (Arkitekt Meyling), Dansk- og Regneundervis- ningen (Lærer E. Haahr), den tekniske Undervisnings F'remtid (Forstan- der E Paulli), den ny Aftenskoleplan (E. Paulli) og Ungdomsskolen (Folketingsmand K. M. Klausen). Om Møderne i 1903, 1907 og 1914 foreligger der udførlig Meddelelse i særskilte Beretninger, om de øvrige Referat i Teknisk Skoletidende. TEKNISK SKOLETIDENDE. I sine Udstillinger og Møder havde Foreningen et udnærket Middel til at samle sine Medlemmer; men der var den Mange] ved Midlet, at det kun virkede med Aars Mellemrum. Skulde et kontinuerligt Sam- arbejde og dermed en endnu stærkere Følelse af Samhørighed mellem Skolerne fremkaldes og holdes vedlige, maatte der skaffes et fast og stedsevarende Bindeled til Veje mellem dem. Foreningen maatte med andre Ord have sit eget Blad. Som det vil erindres, havde Forstander Grønvald paa Stiftelsesmødet omtalt, at der i Tyskland var flere Sam- menslutninger af tekniske Skolemænd, og at nogle af dem »endog havde drevet det til at have deres eget Organ«. Ytringen viser, at Tanken om, at den danske Forening ogsaa kunde faa et saadant, havde ligget Ind- byderne til Mødet temmelig fjernt. Men det gik paa dette som paa ad- skillige andre Punkter saaledes, at den Bevægelse, som sattes i Gang hin 13. December i Kolding, hurtigt tog Fart og fik et Omfang, som man fra først af ikke havde tænkt sig eller været for beskedne til at turde haabe. Knap to Aar efter Foreningens Stiftelse foresloges og ved- toges det i Bestyrelsen at udgive et Medlemsblad og at sende det gratis til Medlemmerne, hvorimod andre kunde tegne Abonnement paa det for 1 Kr. 50 Øre om Aaret. Hvervet som Redaktør overdroges foreløbig