Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

1. FØR 1890. De tekniske Skoler skylder, som saa mangen anden Skoleform, Oplysningstiden deres Tilblivelse. Der blev i Slutningen af det 18. Aarhundrede udrettet et stort Arbejde til Fremme af Oplysning baade inden for Bonde- og Borgerstand. Ikke blot Børnenes Undervisning stod paa Tidens Program, men ogsaa den konfirmerede Ungdoms, og det, der i saa Henseende udrettedes, hvor smaat og uanseligt det end kunde se ud, var dog et nødvendigt Pionerarbejde for hele det Skolearbejde, som paa det Omraade udførtes gennem det 19. Aarhundrede, og som nu er ført saa vidt, at enhver ung Mand eller Kvinde i vort Land, der virkelig nærer Ønske derom, kan opnaa en god og fyldig boglig Ud- dannelse. Naar Præsten Niels Blicher (Præst i Vium fra 1779—95) om Søndagen samlede Sognets Ungdom i sin Præstegaard til Undervisning, da var dette en af Forløberne for det store nationale Oplysningsarbejde, der har fundet Sted inden for vor Bondestand, og i Præsten Massmanns Søndagsskole i København (oprettet 1801) har vi Grundlaget for de tekniske Sko- ler. Rigtignok var det ikke tekniske Fag, Massmann begyndte med at optage, men de to Fag Skrivning og Regning, om hvis Berettigelse in- den for de tekniske Skoler, der gennem de sidste Aar har været ført en til Tider ret heftig Diskussion. Hovedsagen var dog, at han fik oprettet en Skole for Haandværkerungdommen, og det varede heller ikke længere end til det andet Skoleaar, før Tegning optoges som Fag, og faglig Teg- ning optoges allerede i 1805. Og som det var gaaet i København, saa- ledes gik det ogsaa ude omkring i Provinserne; man indsaa det gavn- lige i, at der oprettedes saadanne Skoler — det »at gavne« var jo netop Tidens Løsen —, og Søndagsskoler oprettedes i de følgende Aar rundt om i Landets Købstæder. Det vilde imidlertid føre for vidt i denne Fremstilling, der ganske naturligt, da den fremkommer i Anledning af den tekniske Skolefor- enings 25 Aars Jubilæum, nærmest skal omhandle Tiden fra ca. 1890 til