Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

73 Det viste sig ret snart, at man ogsaa ude omkring havde Øjet aabent for denne Mands særlige Indsigt i, hvorledes Haandværkerundervisnin- gen bedst lagdes til Rette. Den første Provinsby, der sendte Bud efter Kramp for at høste Gavn af hans Erfaring, var Køge. Men efter at han i 1847 med stor Bered- villighed havde hjulpet denne Bys Borger- og Haandværkerforening med at oprette en teknisk Skole, kom der snart Bud efter ham saa fra een By og saa fra en anden. Og da man ikke blot ønskede hans Raad ved Oprettelsen af Skolerne og den første Planlæggelse af Undervisningen, men tillige gerne vilde have Lov til at høste Gavn af hans Indsigt og- saa senere, søgte han den Reiersenske Fond om en Bevilling til at kunne foretage Inspektionsrejser rundt til de Provinsbyer, der maatte ønske det. Tilsynet med den tekniske Undervisning er saaledes begyndt som en ganske privat Foranstaltning, hvilket falder godt i Traad med hele den Maade, hvorpaa de tekniske Skoler er opstaaet. Ved privat Initia- tiv, der i Reglen udgik fra selve Haandværkerstanden, oprettedes Sko- lerne, og med Raad og Daad stod man hinanden bi for at føre Skole- sagen frem. I Slutningen af Treserne træder imidlertid en Opposition op mod Kramp og den af ham ledede Skole, og denne Opposition kan nærmest hénføres til en enkelt Mand, Arkitekten, nu afdøde Professor V. Klein, som i de følgende Aar kom til at indtage en ret fremtrædende Plads inden for de Kredse, der interesserede sig for Haandværkerundervis- ningen. Klein og de, der sluttede sig til ham, vilde have, at man ikke i saa høj Grad som hidtil skulde blive staaende ved Elementærtegning, men snarest muligt'lade Eleverne komme i Lag med større Opgaver i Fagtegning, og desuden ønskede de, at hele Undervisningen i højere Grad skulde tage Sigte paa at give Haand værkerne en kunstnerisk Op- dragelse. Da »Det techniske Selskab« ikke vilde gaa ind paa de af Klein fremsatte Tanker, oprettedes 1868 »Den nye Haandværkerskole«, og han førte for saa vidt sin Sag igennem, som »Det techniske Institut« i 1876 maatte indføre en Del af de af ham krævede Reformer, hvorefter In- stitute! og Den nye Haandværkerskole gik op i en højere Enhed under Navnet Det tekniske Selskabs Skole. Samtidig med at Det tekniske Selskabs Skole oprettedes, fratraadte Kramp Stillingen som Inspektør, og Premierløjtnant, senere Oberst- løjtnant, V. A. Thalbitzer kom i Spidsen for den nye Skole. Samme Aar døde Kramp. Statens Tilskud til de tekniske Skoler havde i de forløbne Aar været ret ringe. For den københavnske Skoles Vedkommende (den fik Til- skud lige fra 1843) var det aarlige Tilskud først 300 Rdl., senere 500 Rdl., indtil Summen i 1859 hævedes til 2000 Rdl., hvorved den blev