Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nisteriet vilde kunne have Nytte af Tilsynet, naar det indrettedes paa
den af Finansudvalget foreslaaede Maade, idet han føjede til: »Dette
Tilsyn skal ikke blot udøves ved Skolerne uden for København, men
ogsaa ved Skolen i København, og det vil da komme til at staa mere
frit i sin Dom og mere som en overordnet Myndighed end det Tilsyn,
som ifølge Skrivelsen i Betænkningen er paatænkt«. Ved Afstemningen
i Tinget over Indenrigsministeriets Budget vedtoges Udvalgets Forslag
om 2000 Kr. »til Udgifter ved Tilsynet med den tekniske Undervisning.«
Som Følge af Vedtagelsen af denne Post bortfaldt den af Indenrigs-
ministeriet ønskede Forhøjelse af den samlede Konto til Industriens
Fremme, og paa Finansloven, saaledes som den ved 3. Behandling ved-
toges af Folketinget, fandtes for første Gang opført Udgifter til Tilsyn
med Undervisningen.
Da Ministeriet og Det tekniske Selskab til Trods for Rigsdagens
Ønske om af Hensyn til Skolernes Trivsel og Vækst at faa oprettet en
særlig Konsulentpost ikke ønskede nogen Ændring i de bestaaende For-
hold, vedblev Tilsynet at være hos det tekniske Selskab. Som hidtil var
Selskabet ogsaa fremdeles Ministeriets Konsulent, saaledes at alle Be-
villingssager vedrørende Skolerne forelagdes Selskabet, inden der toges
nogen Bestemmelse. Til at foretage Inspektionsrejser og til at gennemse
de fra Provinsskolerne indsendte Tegnearbejder antog Skolen fra Juni
1883 en af sine Lærere, Genremaler Carl F. Andersen, der i 1882 var
blevet ansat som Tegneinspektør ved Københavns Kommuneskoler.
Af Indberetningerne om Skolerne i Provinserne i 80’erne fremgaar
det, at disses Undervisning i væsentlig Grad var Tegning uden nogen
særlig Instruktion. Der gjordes Forsøg paa at udvide den til i højere
Grad, end det hidtil havde været Tilfældet, at omfatte Fagtegning; og
baade den elementære og den faglige Tegning søgte man saa vidt muligt
at faa ind i samme Spor som ved Det tekniske Selskabs Skole i Køben-
havn, hvilket dog ikke altid var til Gavn for det Initiativ, der fandtes
hos ikke faa af Skolernes Folk. I Indberetninger fra denne Tid træffer
man ofte Bemærkninger som: »Undervisningen, der er i nøje Overens-
stemmelse med Planen for Skolen i København, er særdeles tilfreds-
stillende«, og man har en Følelse af, at Vurderingen af Skolernes Un-
dervisning i første Række beroede paa, hvorvidt den var i Overens-
stemmelse med Planen for den store københavnske Skole.
Det, der lige indtil 1880 var lagt særlig Vægt paa ved Tegneunder-
visningen, var den nøjagtige og sirlige Gengivelse af Tegninger. I
»Danmarks Lærerhøjskole 1856—1906« skrev Professor Carl F. Ander-
sen med særligt Henblik paa Statens Kursus for Lærere i Tegnefagene,
men tillige møntet paa hele den Tids Tegneundervisning: »Ved Fri-
haandstegningen spillede en ret mekanisk Afkopiering af Fortegninger
og ved den konstruktive Tegning den præcise Udførelse Hovedrollen,