Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

76 saaledes at Frihaandstegningen ikke blev Øvelser i selvstændig Iagttagelse og Gengivelse af Form, og geometrisk og Projektionsstegning ikke blev Resultatet af Uddannelse i Geometri og i eksakt Afbildningslære.« »Ret mekanisk« og aandløs var Undervisningen. Men efter at Tegne- inspektør Carl F. Andersen ved Kommuneskolerne i København havde faaet indført en Reform med Hensyn til Frihaandstegningen, førtes denne Reform lidt efter lidt igennem ogsaa ved de tekniske Skoler i Provin- serne, og i Slutningen af Firserne ogsaa ved Det tekniske Selskabs Skole i København takket være daværende Stadsingeniør, senere Generaldirek- tør G. C. C. Ambt, der som Statens delegerede var og endnu er Medlem af Skolens Bestyrelse. Hele dette Spørgsmaal om Undervisningen og dens Form hører imidlertid saa nøje sammen med Læreruddannelsen, at der vil være Anledning til allerede i denne Forbindelse at omtale den ganske kort. Lige fra 1856, da Staten begyndte at afholde Lærerkursus, var der blandt Fagene, der kunde faas Uddannelse i, Tegning, d. v. s. Frihaands- tegning og konstruktiv Tegning (geometrisk og stereometrisk Tegning); hertil kom i 70’erne nogen Fagtegning. Læreruddannelsen sorterede direkte under Kursusledelsen; men da Det tekniske Selskabs Skole fra 1877 overtog Tilsynet med Provinsskolerne og Konsulentvirksom- heden over for Ministeriet, mente den daværende Kursusinspektør, Do- cent Fjord, ogsaa, at det vilde være rigtigt, at Læreruddannelsen i Tegnefagene blev henlagt til Skolen, og fra 1878 finder Uddannelsen Sted der, medens selve Ordningen af Undervisningen fra Midten af Firserne i det væsentlige af Skolens Forstander blev overgivet til 1 egne- inspektør Carl F. Andersen. Tilstrømningen til Kursuset viste, at der var Trang til det. 2. STATENS TILSYN MED DEN TEKNISKE UNDERVISNING EFTER 1890. I hele dette Forhold: Tilsyns- og Konsulentvirksomheden samt Le- delsen af Læreruddannelsen, skete der en indgribende Forandring i 1890. Man mærkede ved Behandlingen af Finansloven i Folketinget i Vinte- ren 1889—90, at der var noget i Gære med Hensyn til Spørgsmaalet: de tekniske Skoler. Ministeriet ønskede Driftstilskudet til Skolerne hæ- vet med 20000 Kr., og der var fra de forskellige Sider inden for Tinget egentlig heller ingen Uvilje mod at give Bevillingen, men man ønskede nærmere at forhandle med Ministeriet baade om de tekniske Skolers Sager i Almindelighed og specielt om Tilsynet med deres Undervisning. Paa Finansloven var opført de siden 1883 anvendte 2000 Kr. hertil, og herom fandtes i Finansudvalgets Bemærkninger til Finansloven, da