Lyslære

46 Fjerde Afnit. modtage de forskjællige Steder paa Nethinden forstjællige Indtryk, og derved bliver en Skjælnen mulig Hvor saadanne lysbrydende Redstaber fattes, som Tilfældet er i nange nf de lavere Dyreklasser, kan der ikke finde nogen egentlig Sesi Sted, men kun en Skjælnen mellem Lys og Morke, mellem Dag og Nat. Ikke hoS alle Dyreklasser, som i egentlig Forstand ere istand til at see, ere de til Sondring af Lysindtrykkene bestemte Redstaber indrettede paa samme Maade; man fijælner mellem to væsentlig for- sijællige Arter af Line, nemlig 1) de musivisk sammensatte Dine hos Jnsecter og Krebsdyr og 2) de med Samlelinser for- ■ synede Line hos Hvirveldyrene. 25 Sammensatte Oine. Ved te musivist sammensatte Dine findes en overordentlig stor Mængde gjennemsigtige smaa Kegler, som staae lodret paa den hvælvede Nethinde, og kun de Straaler kunne naae en saadan Kegles Grundfade paa Nethinden, som falde ind i Retningen af denne Kegles Are; alt det Lys, som falder ind i en anden Retning, bliver indsuget, ordi det træffer Keglens Side- vægge, som ere beklædte med ^r morktfarvel Farvestof. I Fig. 61 er fcbg et Gjennemsnit af den udhvælvede Nethinde med de derpaa siddende gjennem- sigtige Kegler, og det er nu klart, at de fra det lysende Punkt A udgaaende Straaler kun i eb, som er Grundfladen for den af- stumpede Kegle ab cd, kunne træffe Net- hinden; allerede Grundfladerne af de to ved Siden af abcd liggende Kegler træffes ikke af de fra A udgaaende Straaler; et lysende Punkt B sender andet Sted paa Grundfladen af Kegle vil naturligviis alt det Lys virke, som ligge i Forlængelsen af Keglen, og Lysindtrykkette fra alle de Punkter, der sende Lys til Grundfladen af den samme Kegle, ville sammenblandes, og man indseer saaledes let, at Billedets Tyde- lighed paa Nethinden vil være desto større, jo større Antallet af Keglerne er. Størrelsen af Synskredsen for saadanne Oine afhænger natnr- ligviis af den Vinkel, som Anerne af de yderste Kegler danne med Fig. 61. atter sine Straaler tit et Nethinden o. s. v. Paa en saadan gjennemsigtig der kommer fra Punkter,