Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
 68 Fjerde Afsnit. Fig. 76. mentet et Speil te leskop; det væsentligste Stykke deri er et Huul- speil af Metal, som vendes mod Gjenstanden, hvoraf der altsaa ifølge de ovenfor fremsatte Love dannes et omvendt Billede. De forsijællige Speiltelestoper stjælnes kun fra hinanden ved den Maade, hvorpaa dette Billede betragtes. Den sædvanligste Indretning af Speilteleskopet er fremstillet i Fig. 76; Huulspeilet mm‘ har i Midten en kredsformig Aabning cc*‘, de indfaldende Straaler til- bagekastes saaledes, at der i il* fremkommer et virke- ligt omvendt Billede af den fjerne Gjenstand; dette Bil- lede befinder sig nu tæt udenfor Brændvidden af det lille Huulspeil v, hvorved der foran Ocularet dannes et opretstaaende Billede af det omvendte Billede il*. Ocularet er her, som ved Mikrostopet, sædvanligviis sammensat af to Linser; deri første gjor de fra Speilet v kommende Straaler noget mere sammenlobende og rykker altsaa Billedet nn* noget nærmere til Speilet v, end det uden denne Linse vilde være Tilfældet; Bil- ledet nn* betragtes nu endelig gjennem den uuniddelbart foran Diet værende Linse. 40 Kikkerter kaldes sædvanlige« de Teleskoper, hvori man an- vender et Samleglas istedetfor Huulspeilet. Forat det ved Objectivet dannede Billede af fjerne Gjenstande kan blive reent og tydeligt, maa man vælge en achromatist Linse dertil; et saadant Objectiv maa altsaa stedse forfærdiges af to Legemer, der frembringe forstjællig Farvespredning; sædvanligen er det sammensat as to Linser, der umiddelbart berøre hinanden, som ovenfor er viist, men ved nogle Kikkerter er den achromatiserende Flintglaslinse rykket længere bort fra Crownglaslinsen og nærmere til Ocularet, saa at Flintglaslinsen kan have mindre Gjennemsnit. De forsijællige Slags adskille sig fra hinanden ved Ocularets forsijællige Indretning. Ved Galilæis Kikkert bestaaer Ocularet kun af en enkelt Spredelinse; Ocularet i den astronomiske Kikkert har eet eller to Samleglas, og Ocularet i den terrestriske Kikkert endelig har fire. Indretningen af den hollandske eller Galilæis Kikkert er fremstillet i Fig. 77. VW er Objectivet, som vilde danne et om- vendt Billede i ab, hvis Straalerne ikke allerede tidligere blive op- fangede af Huulglasset XZ. Men nu bliver Ocularet stillet saaledes,