Naturliv

SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 95 for at spise dem og føre sig deres Skind til Nytte. Antallet af Skind, som fra Siberien kommer paa derværende og evropæiske Markeder, beløber sig til Millioner; Antallet af dem, som forbliver i Landet, er ganske vist betydeligt mindre, men dog ganske anseligt. Mængden af Haar- og navnlig af Fjervildtet, som man i frossen Tilstand for- sender til fjærne Steder, kan anslaas til mange Hundredtusinder. Foruden Huder af Pattedyr udfører man for Tiden ogsaa Fugleskind, i Særdeleshed Skind af Svaner, Gæs, Maager, Lommer og Skader, hvilke anvendes til Muffer, Kraver og Hattepynt. En eneste Køb- mand i den ubetydelige By Tjukalinsk omsætter alene aarlig tredive Tusinde Lomskind, ti Tusinde Svaneskind og henimod Hundred Tu- sinde Skadeskind, og for nogle Aar siden havde Manden en endnu større Omsætning. At den omfattende Handel med Pelsværk og Skind maa medføre en for hvert Aar stigende Formindskelse af Dyrenes Antal er tydeligt; at det ene og alene er Skov- og Vandørkenernes Util- gængelighed, som beskytter de paagældende Dyrearter imod en fuld- stændig Udryddelse, vil enhver kunne fatte, som har lært de siberiske Jægeres Skaanselløshed at kende. Ihvorvel det fremgaar af det sagte, at Begrebet Vildt for saa- danne Jægere er paa det nærmeste ubegrænset, forstaar man dog ved Vildt egenlig kun de Arter, som ogsaa hos os betragtes som saadant, eller vilde blive betragtede saaledes, saafremt de forekom hos os. Saa vidt som der er Tale om Skovregionen, bliver Vildtet Maralhjorte og Kæmperaadyr, Elsdyr og Rensdyr, Ulve, Ræve og Fjeldræve, Losser og Bjørne, Sneharer, Egern, Strejf- og Flyveegern, men frem for alt Maararterne, altsaa Zoblen, Edel- og Stenmaaren, Ilderen, Hermelinen, Væselen, Jerven og forskellige Oddere, saavelsom Tjuren, Urfuglen og Hjerpen. Endvidere kan til Vildt ogsaa regnes Tigeren, der fra det syd- lige nu og da kan forvilde sig til disse Egne; Irbisen, der bebor Bjærg- skovene, det sammesteds optrædende Moskusdyr og Vildsvinet, samt i det nordlige den i det mindste i Skovkanterne levende Rype. Disse Dyr jages af alle, af en og anden maaske endog paa regelmæssig, om end ikke jagtmæssig Maade; for de fleste af dem opstiller man tillige ligesaa sindrige som virkningsfulde Fælder. Blandt de sidstnævnte indtager den overalt anvendte Slagfælde den første Plads. Den er indrettet paa følgende Maade. Tværs over en aaben Plads i Skoven, helst en saadan, hvor der er en temmelig